Zippo Eg-datter til Ermelo

02-08-2023 20:07

4-års klassen ved UVM-stævnet i Ermelo byder ikke på DV-heste, men DV-kårede hingste og en KWPN-hoppe, der har DV-hingsten Zippo Eg som far

Copyright Ridehesten.com
Odessy van de Kerkhoeve ved KWPN-kåringen. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

En af deltagerne i FEI 4-års klassen ved UVM-stævnet i Ermelo er KWPN-hoppen Odessy van de Kerkhoeve , der er opdrættet af Toby Horsting og Marjolein Zijlema, Stal De Kerkhoeve i Arendonk, Belgien.

Parret valgte i 2018  at bruge DV-hingsten Zippo Eg til deres hoppe Donna Phamora e. Blue Hors Don Schufro/ Rubinstein, da Blue Hors det år havde udstationeret hingsten i Holland.

Det har resulteret i den 175 cm store KWPN-registrerede og -kårede hoppe, som Toby Horsting selv rider i Ermelo.

Copyright Ridehesten.com
Odessy van de Kerkhoeve med sin opdrætter og rytter Toby Horsting. Foto: Privat

Hvem var Zippo Eg?
Den nu 8-årige Zippo Eg er opdrættet af Stutteri Eg v/ Bonde & Fugmann og faldet efter Blue Hors Farrell og trukket på elitehoppen Borbjergs Zack'ki efter Blue Hors Zack/ Michellino, som er mor til adskillige gode auktionsføl og indtil videre to RDH-hopper. En helsøster til Zippo Eg, Zoe Eg, stiller til sadelkåring i næste uge.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Zippo Eg DVH 1286 blev som 3-års kåret i Dansk Varmblod, hvorefter Blue Hors udstationerede hingste i Holland og sidenhen solgte den som dressurhest. Der er ingen afkom registreret i Danmark efter Zippo Eg.

Startliste 4-års i Ermelo.

Copyright Ridehesten.com
Zippo EG under berider Allan Grøn som nykåret 3-års hingst ved DV's hingstekåring i Herning i 2018. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner