Nørheden og Ippolito sejrer igen

22-10-2023 15:53

Mathias Nørheden Johansen sejrer igen til det italienske stævne i San Giovanni in Marignano. Det er blevet til to sejre og flere placeringer for den danske rytter i denne weekend

Copyright Ridehesten.com
Mathias Nørheden Johansen her med Camelot. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mathias Nørheden Johansen holder forsat det høje niveau til det internationale stævne i San Giovanni in Marignano, Italien. 

Lørdag red han endnu en dansk sejr i hus med Ippolito e. I M Special de Muze/ Contendro I, som han allerede har opnået én sejr med til det italienske stævne i denne weekend. Det vindende makkerpar red sig fejlfrit igennem den 3-stjernede Grand Prix-klasse med en forhindringshøjde på 140 cm og klarede ridtet på 37,27 sekunder. Klassen bestod af et stort felt på 96 ryttere. 

Mathias Nørheden Johansen har i løbet af weekenden redet sig til flere topplaceringer med både Ippolito og Zafir 13 e. Zinedine/ FRH Quiad. Læs mere om stævnet her. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag blev det også til en placering for Helena Irmand Nielsen, der også var til start ved det italienske stævne. Sammen med Honeur de Pomme I e. Berlin/ Jus de Pomme red hun sig til en femteplads i den 3-stjernede Grand Prix-klasse på 130 cm efter to fejlfrie runder og med en tid på 62,62 sekunder. 

Stævnets start- og resultatlister. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner