Er du ny landstræner for pony- og children?

01-03-2022 06:34

Annika Knudsen Lorentsen

Dansk Ride Forbund har netop slået stillingen som landstræner for pony- og children i springning op på deres hjemmeside, og måske det er dig eller en du kender, der vil være den rette til denne stilling

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Sanne Kolind
Nyheden fortsætter efter annoncen

DRF har til målsætning at løfte dansk ridebanespringning til at være blandt verdens bedste nationer, og vi ønsker ved EM, VM og OL at være med på højeste niveau. Det kræver blandt andet, at vi i Danmark sikrer en stærk talentudvikling, og til at løfte den opgave søger vi nu en landstræner, der sammen med resten af landstrænerteamet kan samle, inspirere og motivere de unge ryttere og deres daglige trænere. Lyder det som noget for dig, så læs mere om stillingen herunder.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Landstræneren for pony- og children-springning er en central ambassadør for ridesporten i Danmark, og du har blandt andet til opgave at medvirke til, at DRF’s normer og værdier for god adfærd for ryttere, trænere, holdledere mv. efterleves. Du bliver en del af en ofte hektisk men spændende hverdag, hvor det forventes, at du har et godt organisatorisk overblik og er hurtig til at danne nære relationer til både kolleger i organisationen og forbundets mange eksterne samarbejdspartnere og interessenter. Ridesporten i Danmark er fyldt med stærkt engagerede ryttere, trænere, forældre, klubledere, stævnearrangører, hesteejere mv., som alle sammen er vigtige brikker i ridesportens fortsatte udvikling. Derfor forventes det, at du er nærværende og tilstedeværende i de forskellige miljøer, men samtidig har en robusthed til at fastholde overordnede planer og strategier.

Læs mere om stillingen på Dansk Ride Forbunds hjemmeside.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner