Nina Marie Villadsen
Der er lagt op til et brag af et stævne, når Nordic Tour i morgen og frem til søndag løber af stablen på banerne hos CapaCity i Fredensborg. Allerede i går var flere ekvipager mødt op til banetræning på CapaCitys baner. I dag fra 14-18 er der dyrlægetjek og i morgen går det så løs med de første klasser. Hen over de fire dage vil stævnet bl.a. byde på flere tostjernede CSI-klasser helt op til 145 cm (Big Tour), samt klasser for juniorer og unghesteklasser for 5- og 6-års heste. Se mere via linket til højre.