Tonya Bille Nielsen
Mounted games er en galopsport, hvor ryttere og ponyer samarbejder om at komme igennem en række finmotoriske stafet-discipliner så hurtigt som muligt. Det skruer tempoet i vejret, og stiller krav til koordinationen fra både rytternes og ponyernes side.
I den kommende weekend den 23. - 24. april afholdes der på Vallensbæk Ridecenter Nordisk Hold Mesterskab i Mounted Games. Der vil være deltagende ryttere fra både Tyskland, Norge, Sverige og selvfølgelig Danmark. Entreen er gratis for alle der kunne have lyst til at besøge stævnet, og der rides lørdag fra kl. 12.00 - 17.00 samt søndag fra kl. 9.30 - 14.30.
Læs meget mere om stævnet og Mounted Games lige her.