Nej tak til Kuala Lumpur

18-04-2006 00:00

Britt Carlsen

Helt sensationelt lykkedes det for Linnea Ericsson at kvalificere sig til World Cup finalen. Hun har kun haft fire starter i denne vinters World Cup serie, alligevel resulterede hendes flotte placeringer, kronet med 4. pladsen i Göteborg, i en plads blandt verdens bedste ryttere der den 26. – 30. april samledes i Kuala Lumpur. Desværre har Linnea Ericsson p.t. kun Pero-Z Hillock til de største opgaver, og med tanke på hestens opgaver i den kommende sæson valgte Linnea i samråd med landstræner Achaz von Buchwald at takke nej til pladsen ved World Cup finalen. Efter to fejlfrie runder i World Cup-seriens sidste stævne, afholt i Göteborg i Påsken, red Linnea Ericsson og hendes danskopdrættede vallak Pero-Z Hillock e. Robin Z II/Schwarm opdrættet af Trine Hermansen sig ind på en 4. plads i det skrappe selskab. Vinder blev tyske Meredith Michæls-Beerbaum/Checkmate.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner