Julie var i Løvens Hule med sin innovative grime

10-04-2025 21:03

Trine Askjær-Jørgensen

To Løvens Hule-investorer var klar til at investere i Julie Carl og Nordic Liberty. Alligevel sagde hun nej tak. Virksomheden stormer allerede frem med webshop og flere produkter

Copyright Ridehesten.com
Julie Carl med hendes nu afdøde hest Leonardo von Liberty, der er en vigtig del af projektet Nordic Liberty og hendes intuition ift., hvad er er vigtigt for produkterne og virksomheden. Foto: Nordic Liberty
Nyheden fortsætter efter annoncen

Som mange andre iværksættere var det en drøm, der gik i opfyldelse, da 33-årige Julie Carl slap gennem nåleøjet og fik mulighed for at præsentere sig selv og sin virksomhed Nordic Liberty for de fem investorer i DR-programmet Løvens Hule.

Da hun satte sig i bilen for at tage turen fra vestjyske Tistrup til København, var hun også ret sikker på, at hun ville sige ja, hvis nogen af investorerne tilbød at investere og ville være med til at flytte Nordic Liberty til nye højder.

I dagene og ugerne frem mod optagelserne skete der mange ting, som var med til at skabe tvivl om, hvorvidt det var bedst at sige ja eller nej. Selvom Julies præsentation gik så godt, at de to løver Louise Herping og Nikolaj Nyholm tilbød at investere, valgte hun at sige nej tak.

– Jeg havde lovet mig selv at lytte til min intuition, selvom jeg stod i et studie foran dygtige løver. For jeg ved, at den fører mig den rette vej, selvom det ikke altid giver mening i øjeblikket, og selvom løverne er dygtige mennesker, der nok kunne hjælpe mig, havde jeg i august 2024, hvor optagelserne foregik, ikke den rigtige følelse, fortæller Julie og slår fast, at hun ikke ville sælge noget af sin virksomhed, fordi hun stod i et studie.

Copyright Ridehesten.com
Den innovative Halter 1.0 i farven Nordic Green. Foto: Nordic Liberty

Der var især to årsager til, at det ikke blev til en videre dialog om et samarbejde med Louise Herping og Nikolaj Nyholm. For det første var Julie på det tidspunkt gennem Innovationsfonden blevet godkendt til at deltage i Innofounder-forløbet. Det betyder, at hun via Innovationsfonden får fuldtidsløn og kan arbejde på at udvikle virksomheden.

– En del forløbet er også, at jeg får både sparring og læring i form af blandt andet workshops, mentorsessioner og feedback fra andre iværksættere, fortæller Julie.

Nyheden fortsætter efter annoncen

For det andet, og mindst lige så vigtigt, vurderede hun, at det var strategisk rigtigt med et nej til de to løver.

– På det tidspunkt var den vigtigste faktor for mig tiden, som skulle arbejde for mig. Jeg var klar til at sætte gang i produktionen. Samtidig var jeg i gang med en plan omkring at få lavet en webshop. Jeg vidste, hvilken messe jeg skulle på og kunne selv følge den til dørs. Så jeg havde en plan og vidste, hvilken vej jeg skulle gå, og jeg var sådan set klar til at hutle mig igennem rent økonomisk, lyder det fra Julie.

Nu står hun med en færdig webshop, fire færdigudviklede produkter, varer på lager, har deltaget på messer med masser af positiv feedback, gang i salget, og for hende er det en betydelig stærkere position at stå i.

– Mange brikker er altså faldet på plads siden august 2024, og nu føler jeg mig klar til at finde de rigtige investorer. For min ambition er helt klart at finde de rigtige samarbejdspartnere, der kan være med til at sætte mere fart på og ikke mindst skabe mere volumen på salget. Nu handler det om at finde det rigtige match i forhold til både kemi og strategi, slutter Julie.

Copyright Ridehesten.com
Halter 1.0 i farven Deep Black. Foto: Nordic Liberty
Fakta
Om Nordic Liberty

Nordic Liberty er skabt med en passion for at kombinere rideudstyr og produktdesign.
Visionen er at gøre en forskel for heste og ryttere - gennem innovative løsninger.
Produkterne er skabt til at imødekomme de daglige udfordringer, som både hest og
rytter møder. Hvert produkt er designet med omtanke for funktion og komfort, så de
løser hverdagens problemstillinger og gør en forskel for hest og rytter.

Se mere på nordicliberty.com

Fold up

/Pressemeddelelse

Annika Knudsen Lorentsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen