Negro er fyldt 25 år

10-03-2020 07:29

Anne van Olsts Ferro-søn, avlsmatadoren Negro, fyldte 25 år i Holland under DV-hingstekåringen i torsdags

Copyright Ridehesten.com
Gertjan og Anne van Olst med staldens konge, 25-års fødselaren Negro. Foto: Privat.

Anne og Gertjan van Olsts tophingst Negro er blevet fejret i anledning af sin 25 års. Dagen tilbragte han som de fleste andre dage på sin fold og med en dejligt omgang strigling af sin hestepaser og en ekstra omgang gulerødder. Adskillige af de store, kendte hingstepersonligheder er gået bort her i starten af 2020, så det er skønt at blive mindet om, at der er mange af dem derude endnu.

Som far til en af nyere tids mest succesfulde dressurheste, Valegro, er Negro netop en af de store hingstepersonligheder, og han er far til mange andre succesfulde afkom – både internationale Grand Prix-heste og kårede hingste og succesfulde avlshopper. Blandt nogle af de mest aktuelle hingste i Holland lige nu er han far til hingsten Kjento og morfar til hingste som Glamourdale og Jameson RS2 m.fl.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Privat.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner