Van Olst med ny comeback-stjerne

19-01-2018 19:39

Danske Anne van Olst er snart klar med et nyt lovende talent efter den berømte Negro, der er far til den dobbelt olympiske mester Valegro

Copyright Ridehesten.com
Anne van Olst og Zidhane ved DM på Broholm i 2014
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den danske Grand Prix-rytter Anne van Olst, der til daglig har base i Holland, har fuld gang i arbejdet med en fremtidig Grand Prix-stjerne.

Det drejer sig om den talentfulde 9-årige  Negrosøn Nespresso. Ifølge en udtalelse til det hollandske hestemagasin horses.nl er hingsten én af Van Olsts mest lovende heste.

Negros afkom klarer sig utrolig godt på de internationale konkurrencebaner. Hans afkom er kendte for at være utrolig ridelige og talent for de samlede øvelser. Hans mest succesfulde afkom er selvfølgelig den dobbelt olympiske mester Valegro, men også Grand Prix hesten Nintendo (Charlotte Jorst), Alfranco (Gilian Davison), Vorst (Anne van Olst), Unico G (Anne Marek) og Numberto ( Servero Jurado Lopez) klarer sig alle utrolig godt på den internationale scene.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Og det forlyder da også, at Nespresso allerede nu kan alle øvelser til Grand Prix, men hans unge alder er medvirkende til at hingsten skal blive stærkere. Træningen er i fuld gang, og ifølge horses. nl vil vi måske se Anne van Olst tilbage på konkurrencebanen næste forår.

Anne van Olst har været en del af det danske dressurlandshold gennem længere tid. Hun er Danmarksmester tre gang ligesom van Olst var med til at sikre landsholdet OL-bronzemedaljen i Hong Kong i 2008

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen