Farvel til Valegro

06-02-2017 17:00

Valegro sagde endnu et farvel, denne gang ved KWPN-hingstekåringen i Holland. I sand Valegro-stil tog han areanen med storm, da han lørdag aften sagde sit farvel til et totalt udsolgt show

Copyright Ridehesten.com
Charlotte Dujardin og Valegro - her ved Olympia Horse Show i London

Verdensstjernen Valegro sagde farvel under et enestående show i Holland. Showet tog et kig tilbage i The Life of Valegro, hvor også Valegros mor, halvsøstre- og brødre blev hyldet.

Under showet blev fortalt en historie, om en lille pige, der brugte det meste af sin tid på passe sin pony. Først mistede hun sit hjerte til ponyer for senere i livet at møde Valegro. Og resultatet kender vi alle. En verdensstjerne blev født, da de to mødte hinanden. De har begge formået at få det bedste ud af hinanden, og de har sammen opnået det højest opnåelige inden for dressuren. Med ikke mindre end 10 medaljer og titler, herunder europæisk mester, verdensmester og olympisk mester – har Charlotte Dujardin og Valegro været den mest succesfulde ekvipage dressurverdenen har set.

Der var selvfølgelig heller ingen Valegro uden hans far Negro. Flere af hans afkom kom ind i areanen fra forskellige aldre, med og uden rytter. Men også Valegro og Negro har haft lidt far-søn tid, Charlotte Dujardin skrev på sin facebookside inden showet, at Valegro under showet bor hos sin far Negro, som er ejet af danske Anne Van Olst og hendes mand Gertjan. I dag er Negro  23 år.

Til slut blev Charlotte og Valegro hyldet af publikum med stående bifald. Også Carl Hester kom ind i arenaen og takkede publikum og KWPN for at organisere en så flot hyldest. Ligesom han sagde et stort tak til de hollandske avlere for avl af så gode heste.

/eurodressage.com

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner