Anne og Clearwater 75% i Hagen

25-04-2010 17:36
Danske Anne van Olst og hendes dansk varmblodsvallak Exquis Clearwater beviste idag i Hagen, at de har brugt vinteren rigtig fornuftigt. Clearwater er i super form

Heller ikke i søndagens Grand Prix Kür kunne tyskerne holde gæstekonkurrenter fra sejren. Efter svensk sejr i Grand Prix Special blev det nu til hollandsk sejr, selv om den bedste håndfuld hollændere var blevet hjemme. Holland, Østrig, Polen og Danmark blandede sig i topkampen og efter hollandske Jeanette Haazen/Nartan kom tyske Hubertus Schmidt/Hinnerk på en andenplads. Anne van Olst viste en Clearwater, der er tilbage i en ny og forbedret form. Clearwater var virkeligt med sin rytter, som kunne ride med overskud til sin velkendte kür med Tina Turner toner og blev belønnet med intet mindre end 75,00% for sit gode ridt.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner