Anna Pørtner
Formanden for Dansk Varmblod, Mogens Pedersen, går ind for regulering af ulvebestanden i Danmark og efterlyser en grundig analyse af konsekvenserne, før bestanden får lov at vokse yderligere. Han afviser at være ulvemodstander, men mener, at Danmark som et lille, intensivt opdyrket land skylder sig selv at tage stilling til, hvor mange ulve naturen reelt kan rumme.
Ulven er tilbage i Danmark. I dag er ti territorier etableret i Jylland, og biologer forventer fortsat vækst i bestanden. Samtidig er den juridiske ramme under forandring: I 2024 sænkede Bern-konventionen ulvens beskyttelsesstatus, og i 2025 fulgte EU med en ændring af habitatdirektivet, der åbner for mere fleksibel forvaltning. Den danske regering har aktivt arbejdet for netop denne ændring.
Midt i udviklingen står især landbruget og hesteejere og -avlere. Ridehesten har sat Mogen Pedersen, formand for Dansk Varmblod, i stævne til en snak om ulvens tilbagevenden, og det er der kommet nedenstående interview ud af.
Lad os tage tyren ved hornene. Er du ulvemodstander?
– Nej. Og jeg vil gerne sige det tydeligt, for debatten har det med at dele folk op i to lejre. Dem, der elsker ulven, og dem, der hader den. Jeg hører ikke til nogen af delene. Ulven er en del af den europæiske natur, og den er nu kommet til Danmark. Det, jeg argumenterer for, er, at vi forvalter den klogt – og det indebærer efter min overbevisning regulering.
Så du går altså ind for, at man regulerer bestanden?
– Ja. Og det er vigtigt at understrege, at det også er i tråd med det europæiske regelsæt. Bern-konventionen sænkede ulvens beskyttelsesstatus i 2024, EU har ændret habitatdirektivet i 2025, og den danske regering har arbejdet for større mulighed for regulering. Samtidig er bestanden i EU omtrent fordoblet på ti år. Når jeg taler for regulering, er det i virkeligheden den samme retning, som både lovgivning og myndigheder allerede bevæger sig i.
Hvorfor mener du, at regulering er nødvendig?
– Fordi jeg ikke tror, at en frit voksende ulvebestand i Danmark kan ske uden store konsekvenser. Vi er et lille, intensivt udnyttet land. Når bestanden vokser, søger de unge dyr nye territorier, og her er der ganske enkelt ikke meget plads, hvor det ikke støder op mod mennesker, husdyr eller trafik.
– Derfor bør vi stille et helt grundlæggende spørgsmål: Hvor mange ulve kan dansk natur reelt bære, før konflikterne bliver uforholdsmæssigt store? Det spørgsmål synes jeg ikke, vi har svaret ærligt på endnu.
Hvad med sammenligningen med Tyskland?
– Det er her, debatten ofte bliver for overfladisk. Ja, Tyskland har højere befolkningstæthed end Danmark, men der er et gennemsnit, der skjuler store forskelle mellem by og land.
– Ser man på naturen, er forskellen tydelig. Tyskland har omkring 31% skovdække mod Danmarks cirka 15%. De har store sammenhængende skovområder, hvor ulve kan leve relativt uforstyrret. Danmark er derimod et af verdens mest opdyrkede lande, hvor næsten 60% er landbrugsjord, og skovene er små og fragmenterede.
Kan du gøre det mere konkret?
– Ja. Danmarks største sammenhængende skovområde er Silkeborgskovene på omkring 120-130 kvm2. Rold Skov og Gribskov er endnu mindre. Til sammenligning findes der i Tyskland skovkomplekser, der er større end hele Danmarks samlede skovareal.
– Et ulverevir i Mellemeuropa er typisk 150-350 km2. Det betyder, at vores største skovområder reelt er mindre end ét enkelt ulverevir. I Tyskland kan flere revirer ligge i sammenhængende skovlandskaber. I Danmark vil et revir næsten uundgåeligt strække sig over marker, veje og bebyggelse, og det øger konfliktniveauet markant.
Hvad er problemet med hegn?
– Den anbefalede beskyttelse mod ulveangreb er hegn med strømførende tråde. Det kan give mening for den enkelte, men på landskabsniveau kan det få store konsekvenser.
– Hesteavlere repræsenterer omkring 15.000 heste ud af en samlet bestand på cirka 180.000 heste. Hvis alle hestefolde i Jylland skal ulvesikres, taler vi om meget omfattende hegnsstrækninger - oven i de hegn, der allerede planlægges i naturnationalparker.
Kan du sætte tal på?
– Et forsigtigt overslag fra Dansk Varmblod lyder på, at der er 25.000 til 30.000 hektar hestefolde i Jylland. Hvis de alle skulle sikres med hegn, ville det kræve omkring 7000-8000 kilometer hegn.
– Til sammenligning er hele Danmarks kystlinje cirka 8750 kilometer. Det er et fremskrivningsscenarie, men det illustrerer retningen, hvis hegn bliver den generelle løsning.
Hvad bekymrer dig ved det?
– Vi risikerer at beskytte natur ved at fragmentere den yderligere. Sammenhængende natur forudsætter fri bevægelse for naturens dyr. Erfaringer fra hegnede områder viser, at hjorte og andet vildt presses mod veje eller bliver fanget i hegn. Før vi går den vej, bør konsekvenserne for det åbne landskab og vildts bevægelsesfrihed undersøges langt mere grundigt.
Hvad med hestene?
– Heste i panik kan løbe ind i trådhegn og komme alvorligt til skade. Det er en reel veterinær bekymring. Alternativet er at lukke dem ind om natten, hvilket også har velfærdsmæssige konsekvenser. Derfor bør hestevelfærden tænkes direkte ind i ulveforvaltningen.
Er tilskud til hegn ikke nok?
– Der er en skævhed i ordningen. Får og kreaturer kan få tilskud til ulvesikring, men heste er kun delvist omfattet – og reelt første efter dokumenteret angreb.
– Det betyder i praksis, at man skal have haft en skade, før man kan forebygge den. Heste bør sidestilles med andre græssende husdyr i ordningen.
Hvad beder du så politikerne om?
– Fire ting. For det første en uvildig analyse af, hvor mange ulve Damark realistisk kan rumme.
For det andet en aktiv reguleringsmulighed i tråd med den nye europæiske retstilstand.
For det tredje fuld ligestilling af heste i tilskudsordninger til ulvesikring.
Og for det fjerde, at både hestevelfærd og landskabseffekter indgår eksplicit i forvaltningsplanen.
Hvad håber du på, at folk tager med sig?
– At det ikke handler om at være for eller imod ulven. Ulven er her. Spørgsmålet er, hvor mange vi har plads til, og hvordan vi indretter os uden at splitte landskabet op i hegn og konflikter.
– Det kræver en ærlig analyse – ikke en skyttegravssikring.
