Mistrals allersidste mesterskab

25-07-2013 08:18

18 år gamle Mistral Højris kom ikke til start i Lingen og er nu også taget af startlisten til Hickstead i denne uge. Laura Tomlinson bekræfter, at EM 2013 bliver hestens sidste mesterskab

Copyright Ridehesten.com

Når det engelske dressurhold i denne uge skal konkurrere i Nations Cuppen ved det internationale stævne i Hickstead, bliver det uden medlem af EM-holdet, Laura Tomlinson og hendes 18-årige DV-hest Mistral Højris e. Michellino / Ibsen.

Tomlinsen bekræfter overfor Dressage News, at EM 2013 i Herning bliver hestens sidste mesterskab. Hun fortæller endvidere, at det er med i overvejelserne at starte World Cup-stævnet i Olympia sidst på året, hvilket i så fald også vil danne rammen om Mistrals officielle afskeds ceremoni.

Laura Tomlinson (ex. Bechtolsheimer) købte i 2005 Mistral Højris og startede ungrytterklasser frem til 2007, hvor ekvipagen debuterede i Grand Prix og stort set lige siden har tilhørt verdenseliten. De har vundet individuelle medaljer og holdmedaljer ved WEG 2010, EM 2011 og OL 2012.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner