Kasper og Martin i titelkamp ved DM

25-01-2013 21:56

Signe Wiese

Vinder af 1. afd. af ungrytternes indendørs DRF mesterskab i springning blev Martin Dinesen Neergaard, men det kunne godt se ud til, at den endelige finalesejr bliver en tæt kamp mellem Neergaard og Kasper H. Hansen, der blev nr. 2 i dagens klasse

Der var 37 ekvipager til start i den første afdeling af ungrytternes indendørs DRF mesterskab i springning, der blev afviklet her til aften på Vilhelmsborg. Mesterskabet blev afviklet som en MA1* (135 cm) i metode A. Vinder af klassen blev Martin Dinesen Neergaard på Zurich W., der endnu en gang bevidste at han er en af de bedst ridende unge springryttere herhjemme lige nu. Martin og Zurich kom banen rundt uden fejl i tiden 59,11 sekunder. Nr. i klassen blev den forsvarende danmarksmester på udendørsbanerne, Kasper H. Hansen på Litas Star e. Laptop. Kasper red med 0 fejl i tiden 59,48 sekunder. Martin Dinesen Neergaard red sig også ind på 3. pladsen i klassen på Zorland D e. Carpaccio med en fejlfri runde i tiden 59,76 sekunder. I alt gennemførte 9 ekvipager mesterksabets 1. afdeling uden fejl. Ungrytternes finale afvikles søndag eftermiddag, og det er de 25 bedste ryttere (og ligeplacerede), der kvalificere sig til finalen, hvor rytterne kun må starte en hest. I dagens øvrige klasser red Jennifer Fogh Pedersen sig til endnu en sejr ved stævnet på Ziezoo e. Sam R, da de vandt MA1* med 0 fejl i tiden 26,94 sekunder, og Torben Frandsen og den avlsgodkendte hingst Heart-Ache BS e- Heartbeat sejrede i aftenens Youngster-klasse med en fejlfri runde i tiden 29,10 sekunder. Alle resultater og startlister kan ses via link til højre. Som altid, når Danish Derby afholder stævner, er der lagt op til et flot og festligt stævne. Der er gratis entré alle dage, og varmen er tændt i halllen, så ingen kommer til at fryse mens de ser dansk springning på højeste niveau.

Info

Program for mesterskaberne:
Fredag den 25. januar
Kl. 14.00 Basisbank DRF-mesterskab, senior (1. afd.)
Kl. 19.45 Haregabgaard DRF-mesterskab, ungrytter (1. afd.)

Lørdag den 26. januar
Kl. 17.30 Schou & Skouboe DRF-mesterskab, junior (1. afd.)
Kl. 20.00 Basisbank DRF-mesterskab, senior (finale)

Søndag den 27. januar
Kl. 13.00 Schou & Skouboe DRF-mesterskab, junior (finale)
Kl. 15.00 Haregabgaard DRF-mesterskab, ungrytter (finale)

Ridehesten er naturligvis på pletten under stævnet med både journalister og fotografer, så følg stævnet her på siden.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner