Mellemrunde i Grindsted

25-09-2021 17:56

Annette Boe Østergaard

I denne weekend afholdes de to mellemrunder i Pavo og Dansk Ride Forbunds championater for ungheste. Grindsted Rideklub er vært for Mellemrunde Vest, hvor de 4-årige heste i dag har været i aktion

Nyheden fortsætter efter annoncen

For de 4-årige dressurheste skal der i alt findes 40 finalister. Nummer et og to fra hvert af de 6 kvalifikationsstævner samt de 28 bedst fra mellemrunden.
42 4-års heste har i dag til bedømmelse hos de to dommere Camilla Qvistgaard og Lene Ejby Christiansen.

Vinder af klassen blev Eric Guardia Martinez med den kårede hingst Slangerupgaards Flottenheimer e. Franklin/Scolari (opdr. Slangerupgaard) med 87,4 %. Dommerne belønnede bl.a hingsten med 9 for dens imponerende galop og 9 i kapacitet. Slangerupgaards Flottenheimer blev færdigkåret ved Dansk Varmblod kåring af hingste i år og blev tildelt Aage Ravn Vandrepokal for bedste danskopdrættet dressurhingst.  

Anders Hoeck indtog andenpladsen med familiens ejet opdræt Hesselhøj Double Up e. Hesselhøj Donkey Boy/Tailormade. De opnåede 87,2 % med en skridtkarakteren som den højeste på 9,5.

Jeanna Högberg og den kårede hingst Freetown e. Fürst Wilhelm/Sir Donnerhall (opdr. Thorsten Hogrefe) besatte trejdepladsen med 86,2 %.

På fjerdepladsen var det endnu engang Anders Hoeck. Denne gang på Lohmanns Sagoson e. Blue Hors St. Schufru/Blue Hors Zack (opdr. Bent og Ole Olsen) med 86,0 %.

Helgstrand Dressage rytteren Moisés Azuar og Sir Floresco e. Sir Heinrich/Floresco (opdr. Jan Wilms) kom på femtepladsen med 84,6 %.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I morgen skal 4-års hestene banen ved mellemrunden i Karlslunde, hvor der er 17 heste til start. Derefter ved vi så hvilke 28 heste der skal til finalen på Blue Hors i uge 41.

I Grindsted er det i morgen de 5- og 6-årige hestes tur, hvor der er 23 til start i 5-års klassen og 14 heste i 6-års klassen.

Resultat 4-års klassen

Startliste til 5-års

Startliste til 6-års

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner