Løs hest ved trafikeret vej

06-05-2012 21:25

Rikke Larsen

Hurtig indsats fra dressurrytteren Tanja Henningsen betød, at en løs hest undgik at løbe op på trafikeret vej

Da Tanja Henningsen i fredags var på vej ud på Søholt Gods for at gøre sin hest klar til stævne, så hun en løs hest, der galopperede forvildet rundt på en mark op til en trafikeret vej. "Jeg kunne se, at hesten galopperede forvildet rundt på marken, og den var tæt på en meget trafikeret vej. Min mor og jeg stoppede op, og jeg kunne se, at hesten heldigvis havde grime på. Det gik heldigvis let med at få fanget hesten, men vi havde ingen træktov i bilen. Min mor fandt en elastiksnor i bagagen, som jeg kunne holde hesten i, mens hun ringede til politiet. Da de ankom, forsøgte den ene af ringe efter en hestetrailer, men beskeden var, at der ville gå to timer. Vi kunne hurtigt regne ud, at vi ikke kunne stå med den fremmede hest i to timer, så sammen med den ene betjent kørte jeg til Søholt Gods for at hende min hestetrailer", fortælller Tanja. Hun fortæller videre "Min mor er ellers ikke tryg ved heste, men i denne situation var hun nød til at stå med hesten, mens vi hentede traileren. Den tilbageværende betjent stillede sig op til vejen, så han havde en mulighed for at stoppe trafikken, hvis hesten løb fra dem. Den elastik, som var det eneste de holdte hesten i sprang, og hesten var løs igen. Det lykkedes heldigvis min mor at fange hesten, mens betjenten fandt noget snor ved vejen, så de igen havde en mulighed for at holde hesten". Da Tanja og betjenten kom tilbage med en hestetrailer fik de stoppet trafikken og læsset hesten ved vejen. Køreturen ud til Søholt gik godt, og hesten blev læsset af. Hasse og Grethe Hoffmann blev kontaktet omkring den fremmede hest, og de besluttede at efterlyse ejeren til hesten. I samme øjeblik kom Ridehestens fotograf Jørgen Bak Rasmussen forbi, og han tog billeder af hesten, så vi kunne efterlyse ejeren her på ridehesten.com. Men så langt kom de dog ikke, for netop da billederne var taget, ringede ejeren af hesten. Fie Skyum, som ejer den løsslupne hest fortæller, at hun var meget lettet over at hesten var blevet fundet i god behold. Den 3 årige hoppe havde gået på fold sammen med en anden hest, men kl. 5.30 fredag morgen havde den anden hest vrinsket uafbrudt. Ejerne fandt da ud af, at hoppen manglede på folden, og begyndte at lede i området. Men de fandt ingen hest, og Fie kontaktede derfor Politiet for at høre, om de var blevet kontaktet. Herefter gik tiden langsomt, indtil de endelig blev ringet op, at hesten var blevet indfanget og stod i en stald 30 km. derfra. Der hvor hesten blev set løs på en mark ligger 10-12 km. var ejerens bopæl, så den havde været på noget af en tur. Hesten blev hentet hjem af ejeren, og havde ingen skræmmer fået, og har det godt efter omstændighederne, omend noget træt. Tanja Henningsen, der havde brugt meget tid på at få fanget hesten, hentet trailer og kørt den til Søholt Gods, kunne ikke nå frem til sin starttid hos Ikast Rideklub. Hun kontaktede da rideklubbens sekretariat, der gerne ville hjælpe rytteren. De kontaktede den teknisk delegerede og dressurdommeren, som skulle dømme klassen, som Tanja og en anden rytter fra stalden skulle ride. Dommeren tilbød at afkorte sin pause, så Tanjas rytterkammerat kunne ride der, og Tanja fik lov til at starte sidst i klassen. Ovenpå dagens strabasser kunne hun dog godt holde fokus, og selvom det kun var den 9 årige Stenkærgårds Landianos 2. start i MA1 så opnåede de 68 % og en 4. plads.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner