Ridehesten er på vej

30-10-2012 08:34

Signe Wiese

Det nyeste nummer af Magasinet Ridehesten er netop nu ved at nå frem til læserne - som altid med masser af spændende nyt og denne gang kan du bl.a. glæde dig til at læse alt om JBK Horse Shows og DRF's Championater
Copyright Ridehesten.com

Rent sportsligt er det især årets JBK Horse Shows, der er i fokus i det nyeste nummer af Danmarks bedste hestemagasin, Magasinet Ridehesten. I oktober måned dannede Odense Congress Center rammerne om afviklingen af JBK Horse Shows 2012. Her blev bl.a. afviklet sæsonens første World Cup-kvalifikation i dressur, og nogen af verdens allerbedste dressurryttere lagde vejen forbi. Der blev også afviklet international springning, og også her var verdenstjernerne mødt talstærkt op, og endelig blev Danmarks bedste unge dressur- og springheste fundet, ved finalerne ved Dansk Ride Forbunds Unghestechampionater - glæd dig til at læse fyldige reportager fra årets arrangement. Det er også i november-udgaven af Magasinet Ridehesten, at du kan læse en stor reportage fra VM for unge springheste, der blev afholdt på Zangersheide i Belgien. Denne måneds rytterprofil er dressurrytter Lone Madsen, der i en årrække har formået at være med helt fremme i dressursporten på flere heste - resultater der er opnået, ved at fokusere på den enkelte hest samt viljen til at få arbejdet med hesten til at lykkes. De avlsinteresserede kan bl.a. se frem til at læse en avlerprofil af engelske Lynne Crowden, der er har avlet superhoppen Woodlander Farouche, der i 2011 blev verdensmester for 5-års heste ved UVM i Verden, og i 2012 gentog bedriften i 6-års klassen. Fra den hjemlige avl er der reportage fra Dansk Varmblods indsyning af unghingste til 35-dages testen på Vilhlemsborg, og så har Ridehestens skribent Thomas Bach Jensen set nærmere på Lundgaard-hoppestammen, der bl.a. har givet topspringhoppen Andante, der har været redet af Tina og Charlotte Lund med stor succes. Som altid indtager det faglige stof en stor plads i Ridehesten, og i novembernummeret kan du bl.a. læse en reportage fra et seminar med sadelspecialisten Peter Menet, der har lavet sadler til Steve Guerdat, Michæl Jung og Carl Hester. Herudover har Ridehesten også været på besøg hos Jan Guldborg, der er sadelmager hos Gardehusarregimentet i Slagelse. Alt det - og meget, meget mere - kan du glæde dig til at læse i det næste nummer af magasinet Ridehesten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner