Lars Petersen World Cup-klar

28-02-2008 13:08

Maja Golles

Den danske dressurrytter, der er bosat i Florida USA, stiller i weekenden til start ved World Cup stævnet i Loxahatchee.

På den 13-årige vallak Succes skal Lars Petersen i weekenden prøve at kvalificere sig til World Cup finalen i s’Hertogenbosch om godt en måned. Det er sidste chance for Lars Petersen, men allerede før stævnet ligger han på den andenplads, der skal til, for at han kan kvalificere sig. Som minimum skal han altså forsvare sin andenplads. Den danske rytter har tidligere udtalt, at han satser på en deltagelse i World Cup finalen. Hesten Succes har indtil for godt et år siden haft problemer med en hov gennem længere tid. Det har gjort, at Lars ikke har kunnet ride hesten kontinuerligt. Men det er der styr på nu og ekvipagen har da også leveret flotte resultater. Blandet andet ved World Cup stævnerne i Devon og Palm Beach, hvor det blev til henholdsvis 73,40% og 75,20% i Grand Prix Kür. Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner