Danmark har start nr. 3 i Nations Cup i Uggerhalne

20-05-2022 06:28

Annika Knudsen Lorentsen

I eftermiddag afgøres nationsspringningen ved det 3-stjernede internationale stævne i Uggerhalne, som afholdes af Helgstrand Event. I første runde kommer Danmark på banen som hold nr. 3 ud af i alt 10 hold

Copyright Ridehesten.com
Konstantin Deeken Künnemann med AK's Crowney. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

10 hold mødes senere i EEF Series Nations Cup i Uggerhalne, og det bliver spændende at følge de forskellige nationer, som kommer til start. 

Sidste år lykkedes det Danmark at vinde nationsspringningen i det nordjyske, og drømmen er da uden tvivl at gentage denne succesen. Men som det altid gælder i sport, så er intet sikkert, og det kræver både held og god form at sikre sig den bedste placering på podiet. 

Danmark har trukket start nr. 3 i startrækkefølgen til første runde, og her gælder det om at sikre sig det bedst mulige resultat inden den anden runde, hvor det afgøres hvem der henter flest point ved denne kvalifikation i EEF Series. 

Copyright Ridehesten.com
Linnea Ericsson-Carey med Skorphults Baloutendro. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

EEF Series er en Nations Cup-serie, hvor hold der ikke er en del af den europæiske første divison har mulighed for at deltage. De forskellige nationer i EEF Series har mulighed for at samle point ved en række kvalifikations Nations Cup-stævner, heriblandt dette i Uggerhalne. Hold fra første division har også mulighed for at deltage i EEF Series, men må ikke stille med ekvipager, der har deltaget i 5-stjernede nationsspringning i første division.  

Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter alle kvalifikationsstævnerne, vil de fem bedste nationer fra henholdsvis den sydlige og den østlige gruppe deltage i den ene semi-finalen og fem hold fra den nordlige og den vestlige gruppe i den anden semifinale. Her afgøres det hvilke hold der får en plads i finalen. Danmark tilhører den nordlige-gruppe og skal altså placere sig bedst muligt blandt de nationer, der tilhører denne, og som har mulighed for at hente point ved denne kvalifikation. Fra den nordlige gruppe kommer Norge, Sverige, Finland, Polen og Litauen også til start i Uggerhalne.

I EEF Series-finalen mødes de ti bedste nationer fra semi-finalerne, samt værtsnationen, og her rides der om oprykning til første divison. Oprykning tilfalder den vindende nation, medmindre, at denne nations cup ikke opfylder kravene til oprykning. Læs alle reglerne her.

Der er 100 point til det hold der tager sejren i dagens nationsspringning, og på det danske hold er Andreas Schou, Lars Nørgaard Pedersen, Konstantin Deeken Künnemann og Linnea Ericsson-Carey, og det er altså disse fire ryttere der skal forsøge at levere et godt resultat for Danmark. 

Følg start- og resultatlister fra stævnet.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner