Anna og Donna 3'er i World Cup

17-12-2010 12:16

Britt Carlsen

En afdeling af World Cup finalen i dressur for ungryttere blev i dag afviklet ved Internationales Festhallen Reitturnier i Frankfurt - Anna Kasprzak red sig ind på en flot tredjeplads
Copyright Ridehesten.com
Anna Kasprzak og Langkjærgaard's Donna Fetti avancerede til 3. pladsen i World Cup finalen for ungryttere i Frankfurt i dag. (Foto: Ridehesten)

Anna Kasprzak, der vandt EM-bronze på Future Cup i sommer, havde ønsket at slutte sine succesfulde år i ungdomsrækkerne med World Cup deltagelse i Frankfurt sammen med Future Cup. Desværre har "Futte" fået en mindre skade, og det har betydet, at Anna istedet har sadlet den 9-årige Don Schufro-datter Langkjærgaard's Donna Fetti. Hoppen er ikke nær så rutineret på dette niveau som sin staldkammerat, alligevel lykkedes det for Anna og Donna Fetti, at placere sig på fjerdepladsen i den indledende konkurrence i Frankfurt. I dag var det så tid til den anden finaleklasse inden det hele kulmiere med kür-finale lørdag aften. I gårsdagens klasse lagde tyskerne Fabienne Lütkemeier og Sanneke Rothenberger i spidensen, og det var igen i dag disse to rytter, som satte sit på de første pladser, men Anna Kasprzak og Landkjærgaards Donna Fetti avancerede til tredjepladsen med 71,842% Det bliver særdeles interessant at følge resultatet af lørdagens kürfinalen - de unge danske dressurryttere har de senere år opnået fremragende internationale resultater netop i kür. At de danske ryttere er så stærkt ridende i kürklasserne skyldes ikke mindst den hjemlige turnering ECCO Cup, hvor der i sidste weekend blev afviklet finaler i Vallensbæk. Anna og Donna Fetti kom til Frankfurt med en frisk sejr fra dette finalestævne i bagagen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner