Lars Petersen ude af World Cup'en

16-04-2014 11:17

En hovbyld gør, at Lars Petersens hest Mariett ikke når at blive klar til World Cup-finalen. Derfor udgår den danske rytter

Copyright Ridehesten.com

Det internationale rideforbund bekræftede igår, at den danske dressurerytter Lars Petersen ikke kommer til start i World Cup-finalen i Lyon, Frankrig i påsken den 18.-21. april. Lars Petersen og hesten Mariett, der har kvalificeret sig igennem den nordamerikanske liga, har taget rejsen fra deres base i Florida for at deltage i årets World Cup-finale.

Den 16-årige hoppe Mariett e. Come Back II/ Sydney (opdr. Gunnar Mousten), der ejes af amerikanske Marcia Pepper, har pådraget sig en hovbyld, og det står nu helt klart, at den danske ekvipage, der ankom i søndags, ikke kommer til start.

Med Lars Petersens frafald er det den anden dansk dressurrytter, der er ude af finalen. Anna Kasprzaks plads blev udfyldt af Mikala M. Gundersen, men Lars Petersens bliver ikke erstattet af en anden dansk rytter. Dermed er Nanna S. Merrald og Mikala M. Gundersen de eneste to danske dressurryttere i finalen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner