Annika Knudsen Lorentsen
Fem danske springryttere rider i denne uge de 5-stjernede springkonkurrencer i forbindelse med Falsterbo Horse Show 2025, og på fredag skal landsholdet i aktion i Agria Falsterbo Nations Cup. Her skal fire af de danske springryttere konkurrere om sejren i den prestigefyldte holdkonkurrence.
Falsterbo Horse Show er en anerkendt og traditionsrigt stævne, og foruden springning på højeste niveau, er der blandt andet også international dressur, samt konkurrencer for ungheste i både springning og dressur.
Nations Cup-klassen, som er programsat til fredag den 11. juli kl. 14.00, bliver uden tvivl en spændende konkurrence, hvor flere stærke nationer skal dyste om sejren.
De fem danske ryttere der kommer til start i de 5-stjernede konkurrencer ved Falsterbo Horse Show er Caroline Rehoff Pedersen, Søren Møller Rohde, Søren Pedersen, Andreas Schou og Zascha Nygaard Lill. Det er altså fire af disse ryttere, der skal ride i holdkonkurrencen.
Se start- og resultatlister fra Falsterbo Horse Show løbende her.