Lars N. Pedersen: Han gør alt for at levere et godt resultat

21-05-2022 16:44

Annika Knudsen Lorentsen

I går red Lars Nørgaard Pedersen to fejlfrie ridt i Nations Cuppen i sadlen på avlshingsten Bøgegården Gladiola, og det er blot to runder i række af et utal af gode resultater fra den danske ekvipage. Lars fortæller, at han er glad for at have en hest som Gladiola

Copyright Ridehesten.com
Lars N. Pedersen og Bøgegården Gladiola. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det er dejligt at have en hest, som man har redet gennem tre år og som man kender. Jeg ved, at hvis jeg giver ham en god opvarmning og nogle rimelige afstande, så gør han alt for at levere et godt resultat, og det beviser han gang på gang, fortæller Lars Nørgaard Pedersen om Bøgegården Gladiola e. Bøgegårdens Graf's Stakkato/ Bøgegårdens Apollo (opdr. Stina og Jørgen Schmidt), som han i går deltog i Nations Cup i Uggerhalne på. 

Ekvipagen har de seneste tre år haft stor succes på både danske og udenlandske springbaner. Selvom hingsten blot er 10 år, har den allerede vundet DM for senior tre gange, idet at Lars red ham til sejr ved DM i både 2020, 2021 og 2022. Derudover har ekvipagen haft stor succes i store internationale klasser, hvor de blandt andet blev 3'er i 150 cm Grand Prix i Oliva i februar og 6'er i 150 cm Grand Prix i Linz-Ebelsberg i april. 

Copyright Ridehesten.com
Der er god grund til at smile, når man som Lars rider på en velspringende hest som Bøgegården Gladiola. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Hingsten er ejet af avlerne Stina og Jørgen Schmidt og Frandsbjerg Horses v/Søren Rasmussen i fælleskab, og det er også til stor glæde for dem, at Lars og Gladiola har så stor succes. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det er dejligt at have sådan en hest, og man bliver stolt som avler, når den bare bliver ved med at gøre det godt, fortæller Jørgen Schmidt. 

Lige nu er ekvipagen som sagt til start ved Nations Cup-stævnet i Uggerhalne, og til juni er de udtaget til at ride den 5-stjernede Nations Cup i polske Sopot. Målet er at sikre en VM-kvalifikation i håb om at få en plads på det danske hold til VM i Herning til august. 

Start- og resultatlister fra Uggerhalne.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner