Rehoff: Det kræver koordinering

22-09-2022 19:02

Annika Knudsen Lorentsen

I denne uge er Caroline Rehoff Pedersen til start ved UVM i Belgien med sin 7-årige hest, men ikke nok med det, så har hun samtidig tre heste til start ved Nations Cup Youth Finals-stævnet i hollandske Kronenberg

Copyright Ridehesten.com
Caroline Rehoff Pedersen med Lerskovs Balouna. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Bedste Dansk Varmblodshest i 7-års klassen i dag ved UVM på Zangersheide var Lerskovs Balouna e. Balou du Rouet/ Carano (opdr. Rikke Meyer Jensen), som blev redet af sin ejer og rytter Caroline Rehoff Pedersen. Ekvipagen sluttede med et enkelt nedslag og viste en fin figur. 

Caroline er i denne uge en travl kvinde, for ikke nok med, at hun er til start her ved UVM, så må hun pendle frem og tilbage mellem UVM i Zangersheide og Kronenberg i Holland, hvor hun har tre af sine andre heste til start ved Nations Cup Youth Finals stævnet. 

Copyright Ridehesten.com
Caroline Rehoff Pedersen med Lerskovs Balouna. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det kræver en del planlægning, men heldigvis er de rigtig søde til at rykke mig rundt i startrækkefølgen så det passer, og i dag red jeg f.eks. som en af de første her ved UVM, fortæller Caroline, som i videoen nedenfor fortæller mere om at være til start ved to stævner. 

Ved stævnet i Kronenberg har Caroline redet fejlfrit i en 145 cm-klasse i går, ligesom hun i dag blev placeret som nr. 6 i en 135 cm-klasse. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner