Landsstævne i Ikast

25-09-2010 10:01

Maja Golles

I denne weekend afholdes der landsstævne i springning i Ikast. Bl.a. Tina Lund, er blandt de deltagende ryttere, og i fredagens MB2 var hun til at få øje på med hele 3 placeringer i top 3
Copyright Ridehesten.com
Tina Lund og Qrispy D´Ive Z. (Foto: Ridehesten.com)

I gårsdagens MB2 A-springning var Tina Lund helt og aldeles urørlig for de øvrige springryttere ved landsstævnet i Ikast. På Qrispy D´Ive Z, Chubon Ravnes-Have og Athene D. tog Tina både 1., 2. og 3. pladsen med de overlegne tider 25.58, 25.64 og 26.40. Tættest i haserne på Tina Lund var Pernille Thirup Christensen på Queen Lady Z i tiden 27.42. Fredagens MB2 B-springning fik en svensker i toppen, idet Marcus Hägglund på Quinto B red en nulrunde i tiden 26.62. Blot 0,04 sekund herefter fulgte danske Lars Pedersen med Lismore. På 3. pladsen kom Rikke Haastrup Pedersen og Gismo. Førstedagens MA1 blev vundet af Lone Kroman på Zahr Alfarvad Z i tiden 51.88. Herefter fulgte Jacqueline Lai på Capone F. Damgaard med 52.88 og Torben Frandsen på Anton Van Het Gonnehof med 54.55. Fredagen afsluttedes om aftenen med en Mini Grand Prix S1-klasse, hvor Carsten Ganderup og Little Rock var urørlige i tiden 38.83 foran Torben Frandsen på hhv. 2. pladsen med It´s Catweazle i tiden 40.95 og 3. pladsen med Anton Van Het Gonnehof i tiden 41.77. Kun disse to ryttere var fejlfrie i klassen. Se flere resultater via linket!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner