Mange 2-års hopper skal til Eliteskue

23-06-2024 13:01
Avl

Gårsdagen bød på Dansk Varmblods eksteriørkåring og 2-års bedømmelse i region 6 på Ikast Rideklub. Se hvilke 2-års hopper, der i går blev udtaget til KRAFFT Eliteskue 2024

Copyright Ridehesten.com
Der var i går mange fine hopper samlet i Ikast til Dansk Varmblods sadelkåring (Arkivfoto). Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hoppekåringssæsonen er for alvor gået i gang, og i går var lidt over 40 hopper blevet flettet til punkt og prikke, da de skulle bedømmes på Ikast Rideklub, som dannede rammen om Dansk Varmblod region 6's eksteriørkåring i både spring og dressur samt bedømmelse af 2-års hopper, også i begge discipliner. 

Fra morgenstunden blev der lagt ud med fast bund for springhopperne, inden der senere var løsspringning i ridehallen for både de springhopper, der stillede til eksteriørkåring samt for 2-års hopperne. Ud af otte deltagende 2-års blev to udvalgt til finalen, og de blev også begge udtaget til DV KRAFFT Eliteskuet, som finder sted i slutningen af august på Vilhelmsborg.

Der var tale om kat. 613 Skovbakkegård’s Akki e. Action Man Ask/ Cape Town S (opdr. Kate og Niels Bay), som også blev dagens vinder og dermed kåret som dagens bedste 2-års springbetonede hoppe. Den anden finalist var kat. 615 Volstrups Belinda e. Bonaparte Z/ Churchill (opdr. Pia Hollænder og Henning Jensen).

Copyright Ridehesten.com
Skovbakkegård’s Akki blev dagens vinder blandt de 2-års springbetonede hopper. Foto: DV Region 6

Mange udtagne hopper i dressur
Da det senere hen på formiddagen blev tid til de dressurbetonede hopper, stillede et stort felt på hele 21 2-års hopper til bedømmelse. Hele 11 af disse var af imponerende kvalitet og blev udvalgt til finalen, hvor de dermed skulles fremvises endnu engang. 

Vinderen af finalen, der dermed blev dagens bedste dressurbetonede 2-års hoppe, var kat. 655 Stenagers Madeleine e. Blue Horse Monte Carlo/ Sandro Hit (opdr. Bjarne og May-Britt Christensen), som blev fremvist af Martin Klavsen

Copyright Ridehesten.com
Stenagers Madeleine blev dagens bedste dressurbetonede 2-års hoppe. Foto: DV Region 6
Nyheden fortsætter efter annoncen

Stenagers Madeleine bliver til Eliteskuet akkompagneret af seks af de andre finalehopper fra i går. Det drejer sig om følgende 2-års hopper, der dermed er udtaget til DV KRAFFT Eliteskue 2024 for DV Region 6:

Kat.641 Hjortlunds Dancing Donkey e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Horse St. Schufro (opdr. O.R.M Holding ApS)
Kat. 654 Kalhaves Miss Future e. Blue Horse Fortron/ Tailormade Temptation  (opdr. Kalhave v. Anette Toft Jensen)
Kat.661 Bøgely’s Miss Sophie e. Dynamic Dream/ Stevie Wonder (opdr. Camilla Daugberg)
Kat. 663 Bøgely’s Future Player e. Global Player/ Sir Donnerhall I  (opdr. Camilla Daugberg)
Kat.666 Hove’s Desire e. Hesselhøj Donkey Boss/ Tailormade Temptation(opdr. Poul Hove og Gitte Søgaard)
Kat.669 Stenagers Barista e. Stenagers Ben Hur/ Wilkens (opdr. Rasmus Bjørndal Pedersen)

Springhopperne blev bedømt af Mette Ragborg og Johnny Hansen, mens Jens Søgård og Iben Strøm stod for vurderingen af dressurhopperne.

Find resultaterne fra weekenden HER og se kataloget HER.

Vil du også have din hoppe kåret? - du kan nå det henover hele sommeren. Se datoer HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner