Endnu en Revolution-datter i top

02-09-2023 15:51
Avl

I en udsøgt kollektion af 2-årige dressurhopper valgte dommerne seks fremragende unghopper til en finale, hvor den brune Berger’s Raven løb med titel, hæder og ære

Copyright Ridehesten.com
Berger's Raven. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det var netop de 2-årige dressurhopper, der åbnede ballet i Blå Hal i morges, og efter følfinalerne først på eftermiddagen blev samtlige 16 hopper vist på skridtring opdelt i to hold. Her udvalgte dommerne følgende seks finalister:

Kat.nr. 235 Daylight e. Hesselhøj Donkey Boy/ Vincent Maranello/ Blue Hors Don Romantic fra Lisbeth B. Andersen, Skals, kat.nr. 237 My Delight e. Highfive Fuglsang/ Sixten Langholt/ Mago XX fra Lotte Fønsskov, Karise, kat.nr. 238 Stærkjærs Delight e. Highfive Fuglsang/ Tailormade Temptation/ De Noir fra Stutteri Stærkjær, Skibby, kat.nr. 239  Kamar’s Jealousy e. Jameson RS2, Escolar, De Noir fra Bianca Lunn Hvolbøll, Vodskov og opdrættet af Stald Kamar v/ Morten Kappel Petersen, Christiansfeld, kat.nr. 242 Jutlandia V. e. Jovian/ Blue Hors Don Schufro/ Lauries Crusador XX fra Iben Leere Kamp, Fredensborg samt kat.nr. 244 Berger’s Raven e. Revolution/ Sunny-Boy/ Weltmeyer fra Maj-Brit Junker, Herning og opdrætet på Fyn hos Berger's Smedie ApS, Nørre Aaby.

Copyright Ridehesten.com
Berger's Raven. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø Olsen

Efter nøje karakteristik af finalisterne ved avlsledelsens Vicky Nortvig, var tiden kommet til at udpege den bedste af dem alle, en rigtig feminin hoppe, der ikke kun brillerede i type og funktion men også via sin velafbalancerede optræden, nemlig Berger’s Raven.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hun er en fremragende type. En vellinjeret, storrammet, højtstillet og velrejst hoppe med taktfaste, rummelige og smidige gangarter og en meget velovervejet optræden, lød det fra avlsledelsens Vicky Nortvig.

Elitehingsten Revolution stod også som far til årets dressurhoppeføl og morfar til årets dressurhingsteføl.

Katalog

Start- og resultatlister

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner