Danske Bjørn Ikast vinder stort i USA

08-08-2007 07:57

Maja Golles

Bjørn, som er bosiddende i Mexico, kunne efter at have vundet to weekender i træk ved Colorado Horse Park Triple Crown hæve en bonuscheck på 25.000$. Det var vel at mærke efter, at han den 21. juli modtog en check på 40.000 $, og den 28. juli kunne tage imod yderligere 60.000$ - begge gange for at vinde Grand Prix’en på hesten Braveheart. Det var de to sejre, som udløste bonuschecken på de 25.000$. - Braveheart er en utrolig elegant hest og meget elastisk. Det kan godt være, at han er lille, men han er nem at ride og meget ”cool” under pres, siger Bjørn Ikast. Det er første gang, at en rytter har kunnet hæve den ekstra bonus på de 25.000$ dollars, mange har været tæt på, men det er aldrig lykkedes før nu. Bjørn Ikast hev sejren hjem efter en omspringning med fem heste, og her var han hurtigst i tiden 39,57 sek. - Jeg kunne godt have redet lidt hurtigere, men så var risikoen for et nedslag større. Så jeg red lidt langsomt for at være sikker på at være fejlfri, slutter han. Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner