Ikast klar til Danmarkstævne 2012

25-09-2012 08:27

Signe Wiese

Traditionen tro er Ikast Rideklub klar til afholdelse af ”Danmarkstævnet”. Fra torsdag den 27. september og frem til søndag den 30. september gælder det landsstævne i springning
Copyright Ridehesten.com

Stævnet foregår indendørs i den store opvisningshal, og der konkurreres i klasser fra LA** til S**. Klubben er kendt for gode faciliteter og et veltilrettelagt stævne, så også i år kan man se frem til mange gode dage i Ikast Rideklub. Både fredag og lørdag afvikles der en S-klasse ved årets stævne, og der vil være rig lejlighed til at opleve adskillige landsholdsryttere som bl.a. Thomas Sandgaard og Torben Frandsen. Allerede weekenden efter – fra fredag den 5. oktober til søndag den 7. oktober – afholder klubben landsstævne i dressur. Her er der også lagt op til ridning på højt niveau. Startlister til begge stævner kan allerede nu ses på DRF live via link til højre

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner