Kutcher: Super sport og gode heste

16-10-2015 13:15

Britt Carlsen

Den tyske toprytter Marco Kutscher fulgte de 6-årige finalister med kritiske øjne i Dansk Ride Forbunds Championat powered by Pavo og Everhorse - og han havde et positivt indtryk af holdet. - Det var god sport, sagde han

Der blev vist super sport i fianlen for de 6-årige springheste. Ikke alene var der adskillige heste som viste stort potentiale, som Marco Kutcher, den tyske toprytter, bemærkede, så var der faktisk mange gode ryttere til start i klassen på rigtig fine heste. 

Efter stilbesømmelsen var der seks heste som mødtes i omspringningen og tiden blev hele tiden udfordret. Georgia Timmermann red med en brækket arm - som hun havde brækket på vejen over forhindring nr. et på Lillebebegårds Amaflair e. Amarone - hun stoppede tiden på 37,19 sekunder. Hun kunne ikke nyde førstepladsen længe for allerede næste rytter Christian Schou og Cantor de la Vie Z e. Clinton kappede 0,19 sekunder af Georgias tid. 

De to sidste heste i omspringningen var også de heste, som var blevet bedømt højet af stildommerne. Og de takkede for tilliden med to fantastiske runder. Først kom UVM finalisten Play Girl e. Party Dance på banen under Anica Kristoffersen. Hun red en fantastisk runde, hvor hoppens store potentiale rigtig kom til sin ret. Næsten to sekunder kappede hun af tiden og publikum jublede med rytteren. Sidste rytter på banen var Linnea Ericsson-Carey på UVM deltager Pegasus også efter Party Dance. Stildommerne havde givet Pegasus dagens højeste stilkarakter på 8,9 points, og den favoritværdighed levede paret op til. Linnea red en lærebogsrunde i høt tempo og Pegasus var med hele vejen, og de standsede tiden knapt et sekund hurtigere end Anica og Play Girl, og så rockede Kingsland Main Arena.

Se resultaterne her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner