Kom til dyrlægeaften med Region 3

05-11-2024 06:23

Nu kan du blive klogere på aktuelle efterårsproblematikker, når Dansk Varmblod Region 3 inviterer til en spændende og lærerig aften i dyrlægens tegn

Copyright Ridehesten.com
Du kan nu komme til en spændende og lærerig aften om efterårets mange udfordringer. Foto: Ridehesten.com/ Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dansk Varmblod Region 3 inviterer alle medlemmer såvel som ikke-medlemmer til en spændende og lærerig aften i dyrlægens tegn, når Ringe Stordyrlæger vil tage dig igennem top-aktuelle emner, som efterårets våde og fugtige vejr kan bringe med sig. 

Emnet er nemlig efterårs relaterede sygdomme og problemer, som for eksempel forstoppelse, kolik, mavesår, sandophobning, muk og lignende emner. Med efteråret finder vi også ofte en lidt tykkere trøje frem, lægger et dækken på vores hest, men det kan også være særligt hårdt for hestens fordøjelsessystem. Mange heste går i efteråret og vinteren på nedbidte folde eller jordfolde, og derfor kan der altså være forhøjet risiko for sand i tarmene hos din hest. Med det våde og fugtige vejr, kommer også ofte hudproblemer såsom muk. 

Alt dette kan du blive klogere på den 27. november 2024 klokken 19.00, når Dansk Varmblod Region 7 i samarbejde med Ringe Stordyrlæger taler om netop disse emner. Mød op og få en masse viden og en hyggelig aften, samt en kop kaffe med kage. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Arrangementet koster 75 kroner for ikke-medlemmer, og 50 kroner for medlemmer. For tilmelding skal der betales på MobilePay til 22275433 senest den 18. november 2024. Aftenen afholdes i Rynkeby Husflidslokale på adressen: Rynkebyvej 28, 5750 Ringe. 

 

 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen