Kevin Staut vinder Best of Champions

18-07-2010 09:26

Maja Golles

Den europæiske mester sejrede i går i Aachen foran verdensmester Jos Lansink i "Best of Champions", Marcus Ehning vandt Sparkassen-Youngster-Cup-finalen og Lanxess Arena Prize blev vundet af irske Billy Twomey foran Ludger Beerbaum
Copyright Ridehesten.com
Kevin Staut. (Foto: Ridehesten.com)

Ingen havde en chance mod den regerende europamester, som for 8 måneder siden flyttede til Belgien. Efter 4 nulrunder var den 29-årige rytter klart den bedste i "Best of Champions", som er en springkonkurrence med rotation af heste. Kevin Stauts 9-årige vallak, Brasilien M, en belgisk-opdrættet varmblod e. Corrado Gran/Grande var den næstyngste hest i konkurrencen. Staut, der har boet og tænet i belgien de sidste 8 måneder er i øvrigt kæreste med det franske stjerneskud, Penelope Leprovest. "Best of champions" skulle i går afgøres mellem blot 4 topspringryttere: Den nuværende europæiske mester: Kevin Staut, verdensmester i Aachen 2006: Jos Lansink, vinderen af det foregående års Grand Prix i Aachen: Dennis Lynch og den nuværende olympiske mester: Eric Lamaze. Kevin Staut red fejlfrit på sin egen og konkurrenternes heste, mens Jos Lansink indkasserede 4 fejl på sin egen Calimero Van’t Roth, mens han red kollegærnes heste fejlfrit. Modsat var Lynch fejlfri med sin egen Upsilon d´Ocquier, men fik 4 fejl på hver af konkurrenternes heste, hvilket gav ham en 3. plads. Den olympiske mester Eric Lamaze sluttede som nummer 4 med 16 fejl. Sparkassen-Youngster-Cup-finalen Den hannoveranske hingst, Campbel, er kun syv år gammel. Men det stoppede ikke Contendro/Argentan I-sønnen i at vinde Sparkassen-Youngster-Cup-finalen. Marcus Ehning sprang fejlfrit med hingsten i begge runder og tog føringen med tiden 42,84 sekunder. "Han er en fantastisk springer og meget omhyggelig, som han viste her," sagde en lykkelig Ehning. Lanxess Arena Prize Lanxess Arena Prize, en akkumulator springkonkurrence med joker blev vundet af irske Billy Twomey. 46-årige Ludger Beerbaum var dog stadig på mærkerne. Beerbaum sprang fejlfrit med den 11-årige hollandsk-opdrættede Baloubet du Rouet-søn, Chaman, og sluttede med en samlet score på 65 point, dog tog det ham 57,10 sekunder. Den irske rytter, Billy Twomey, scorede også 65 point, men for ham lykkedes det at nå målstregen 0,88 sekunder hurtigere med den 10-årige Quickstar søn, Tackeray, hvilket betød, at han var vinder af den sidste springkonkurrence lørdag aften. Den schweiziske rytter Pius Schwizer indtog tredjepladsen på den 8-årige KWPN vallak, Verdi II. Schwizer havde tidligere på dagen vundet "prisen for AachenMünchener".

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner