Kender du også til følelsen af ikke at have tid nok med din hest?

09-04-2019 13:28

Rebecca Sofie Larsen

Bruger du også ofte mange timer på skole, afleveringer, lektier eller arbejde? Og føler du, at du ind imellem må gå på kompromis med tiden, som du bruger sammen med din hest/part for at kunne nå det hele?

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

 Denne følelse mærker jeg i perioder, hvor jeg er meget presset på tiden grundet skole, arbejde og generelt de krav der bliver stillet til mig, ikke mindst de krav jeg stiller til mig selv. I denne blog vil jeg komme ind på, hvordan jeg organiserer min hverdag således, at jeg så vidt muligt undgår at skulle gå på kompromis med min ridning.

At gå i 3.g, have et arbejde, være sammen med vennerne og samtidig have ansvaret for dagligt at passe, pleje og ride min hest er ikke altid let, når jeg dagligt bliver mødt af tårnhøje forventninger i forhold til præstation, karakterer mv.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Skolen stiller en masse krav om, at man skal klare sig godt, vennerne har forventninger om at man skal være social, og så kommer der arbejde oveni. Til sidst er der også de kære dyr, som står i stalden og venter på, at vi kommer og fylder dem med kærlighed. Problemet er bare, at der kun er 24 timer i døgnet, og man må derfor af og til gå på kompromis med tiden og prioritere. Vi lever i en moderne verden, hvor unge (inklusiv mig selv) gerne vil nå det hele, og føler sig pressede på tid samt forventninger fra omverdenen. Netop derfor er det vigtigt, at man finder sin egen måde, at organisere sin hverdag, således at man så vidt muligt kan undgå at skulle gå på kompromis med tiden. Det er vigtigt at finde ud af hvad der fungerer bedst for en selv, men jeg deler her min metode ti, hvordan jeg (for det meste) får tid til det hele.

For det første planlægger jeg min ridning ud fra hvordan mine skoledage ser ud, altså fx undgår jeg helst at ride de dage, hvor jeg ved at der venter en hård og lang skoledag – dette er for mit vedkommende især tirsdage. Her bruger jeg blot tiden i stalden på at hygge og nusse omkring min hest. For det andet planlægger jeg så vidt muligt ud fra hvilke dage jeg har bedst overskud til at få lavet mine afleveringer, samt hvilke dage der bedst passer i forhold til arbejde. Fx arbejder jeg altid om søndagen. Af og til må jeg skubbe at lave mine afleveringer til weekenderne, for at jeg får mere tid til min hest i hverdagene. For det tredje handler det for mig om, at planlægge således, at man har en nogenlunde fleksibel uge, sådan at der er plads til spontanitet eller uforudsete udfordringer. Når det så er sagt, er det svært at lave en fuldstændig struktureret plan, når man går i gymnasiet, da mængden af lektier, projekter prøver osv. er meget varierende.

Når alt kommer til alt så er det jo mig der har valgt at have en hest, så derfor er jeg også nødt til at prioriterer mange ting fra, for at give ham de bedst mulige vilkår. Han kan ikke bare passe sig selv. Dernæst er det også vigtigt at familien, kæresten og vennerne støtter op om og forstår, at man har behov for at bruge så mange timer på sin sport/hobby.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner