Rebecca Gutman: Et anerkendt navn i hestebranchen er gået bort

16-05-2022 08:21

Annika Knudsen Lorentsen

Efter kort og alvorlig sygdom er tyske Rebecca Gutman, som var personen bag det tyske Gestüt Bonhomme, død i en alt for tidlig alder. Den tyske avler og hesteejer elskede hestene og drev sit stutteri med omtanke og passion

Copyright Ridehesten.com
Foto: Gestüt Bonhomme
Nyheden fortsætter efter annoncen

Gestüt Bonhommes hjemmeside kan man læse de triste nyheder omkring Rebecca Gutmans bortgang. Hun efterlader sit livsværk, Gestüt Bonhomme, som hun i årevis har levet og åndet for og som tilbage i 1987 blev stiftet af Evelyn Gutman, Rebeccas mor. Stutteriet er beliggenede ved Berlin.

Hos det tyske stutteri, har der altid været stor fokus på at behandle hestene med respekt, og hun bød f.eks. ikke hingstene at skulle i gang i en meget tidlig alder, men lod dem i stedet vente til hun følte, at de var klar. Rebecca og Gestüt Bonhomme, står bag flere succesfulde heste, heriblandt Fiderdance, som konkurrerede med succes på internationalt Grand Prix-niveau. 

Foruden passionen for heste, så var Rebecca fulgt i sin fars fodspor, som ejendomsudvikler og forvalter af forskellige erhvervsejendomme i Berlin, og på den måde havde hun gjort sig selv økonomisk uafhængig, og havde givet sig selv de bedste betingelser for at kunne begå sig i hestebranchen, hvor det som privatperson kan være svært at hamle op med de allerstørste hingsteejere. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Rebecca Gutman blev for kort tid sid diagnosticeret med en degenerativ lidelse, som førte til hendes død lørdag den 14. maj 2022. Hun blev 54 år. Gestüt Bonhomme skrev blandt andet følgende på deres side: 

"Det er med dybeste sorg, at vi siger farvel til vores elskede chef, veninde og fortrolige Rebecca Gutman. Efter en kort, alvorlig sygdom blev hendes liv taget uventet og alt for tidligt." 

Meldingen lyder, at stutteriet vil blive videreført i Rebeccas ånd, hvor hendes ekstraordinære personlighed vil leve videre igennem hendes heste og stutteriet. 

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner