Kattrup stiller til start ved Badminton

22-04-2008 10:02

Maja Golles

Det var en glad og forventningsfuld May-Britt Kattrup, Dansk Ride Forbund fangede på telefonen her til morgen. Starttilladelsen til Badminton er i hus.

May-Britt Kattrup har sat alt ind på komme til start. Efter militarystævnet i Portugal for fire uger siden, kørte hun direkte til England, hvor hun og Victor er indkvarteret en halv times kørsel fra Badminton. "Jeg har været i Badminton som tilskuer mange gang, men som rytter er det min debut. Det er verdens næststørste sportsbegivenhed. Der er et bilræs i USA, som er større, men Badminton har mellem 250.000 og 300.000 tilskuere", siger May-Britt, der siden stævnet i Portugal har redet to stævner i England. Begge gange har Victor været perfekt i terrænet. På spørgsmålet om, hvilke forventninger hun har til sin præstation, siger May-Britt, "Nu er det ikke kun på tilskuersiden, at stævnet er et af verdens største. Det er det også på sværhedsgrad og det er nogle af verdens bedste ryttere, der er til start. Så jeg skal selvfølgelig være realistisk, men jeg håber på en placering blandt de første 25 og jeg glæder mig meget til at ride banen. Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner