Lene Kattrup. Foto: Privat

Tidligere bragte vi en artikel med Viborg Stifts Folkeblad som kilde, hvor veterinærchef fra Fødevarestyrelsen, Flemming Kure Marker kom med en række udtalelser. Den kan I læse her. 

Nedenfor kan I læse det skriv, vi har modtaget fra Lene Kattrup, som er dyrlæge og tidligere medlem af Etisk Råd (Fra 2010-2016):

"Tak til Ridehesten for den gode artikel: ”Viegård: dyrlæger på besøg hver uge” 4.10.2023, med citater af dyrlæge og veterinærchef i Fødevarestyrelsen, Flemming Kure Marker. Jeg er også dyrlæge, men må desværre erklære mig uenig i en stor del af det, han siger.

Ugentlige besøg hjælper ikke, hvis der ikke også er tale om effektiv handling, således hestene reelt bliver hjulpet, og man sørger for, at gældende lovgivning overholdes (Bl.a. dyrevelfærdsloven, særligt § 3, samt hestebekendtgørelsen, BEK 1746, se kilder til sidst). Jeg har haft kontakt til personer, som kommer på stedet, der oplyser, at dette ikke tilfældet. Det forekommer mig ulogisk og uforståeligt, at man i det, Marker selv kalder for: ”en helt usædvanlig og omfattende sag. Så længe, jeg kan huske, har vi ikke haft så stor en dyreværnssag”, stadig lader ejeren have over 300 heste med ret få ansatte, der næppe kan eller vil passe alle disse dyr forsvarligt med daglig kontakt, opfyldelse af foldpligten, god fodring, udmugning, adækvat reaktion ved sygdom osv. Jeg ved godt, der er sket visse fremskridt for nogle af dyrene.

Det er også opsigtsvækkende og foruroligende, at så sent som 4. juli 2023 fik Hestens Værn og foreningen Stop Vanrøgt af Dyr bag Hegn et brev fra Midt- og Vestjyllands politi, hvor man meddelte, at man (efter rådgivning fra Fødevarestyrelsen) havde besluttet at standse efterforskningen om overtrædelse af dyrevelfærdsloven.  

Hestens Værn, der er kendt for saglighed, har anmeldt John Byrialsen flere gange. Foreningen skrev om det HER.

I artiklen i Ridehesten citeres Kure Marker (via Viborg Stifts Folkeblad) for at sige: ”Der skal jo meget til, før man kan fratage en person sin ret til at have dyr. Det kan man ikke bare gøre sådan her. Der skal falde en dom, før man kan det. Vi lever i et retssamfund, og det at tage næringen fra folk er meget indgribende”.

Min kommentar hertil er: Jo jo, politiet har i et demokrati kun udøvende magt – ikke dømmende – men politiet skal sammen med Fødevarestyrelsen iagttage sine egne pligter, som er beskrevet ret tydeligt i lovgivningen, foruden på kvalitetsmæssig måde at forberede sager til domstolen. Hvilket jeg ikke mener, at man har gjort godt nok. (Derfor har sagen ikke været for en domstol med indstilling om rettighedsfrakendelse, hvilket for længst burde være sket). Desuden er der visse forvaltningsmæssige pligter, som åbenbart glemmes her. Marker overser, at disse pligter foreligger, forinden en evt. dom, der måske først falder efter et til to år eller mere. Borgernes kritik af politi og Fødevarestyrelsen går primært på at svigte her.

Det fremgår af dyrevelfærdsloven, at hvis pålæg fra politiet (se § 40 i dyrevelfærdsloven) ikke straks efterkommes, så SKAL myndighederne handle, for der står i § 41 dette:

"§ 41. Efterkommes pålægget efter § 40, stk. 1, 1. pkt., ikke, skal (bemærk ordet SKAL) politidirektøren sørge for dyrets pasning og kan herunder anbringe dyret et andet sted. Efterkommes pålæg efter § 40, stk. 1, 2. pkt., ikke, skal (igen bemærk ordet SKAL) politidirektøren sørge for, at dyret aflives.

Stk. 2. Politidirektøren kan straks eller senere bestemme, at dyret skal sælges eller aflives, hvis forholdene taler for det, herunder dyrets tilstand, udsigten til, at ejeren kan passe dyret igen, og udgifterne, hvis dyret bliver anbragt et andet sted.

Stk. 3. § 40, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse på udgifterne efter denne bestemmelse.

§ 42. Den, der har fået et pålæg efter § 40, stk. 1, og den, hvis dyr er solgt eller aflivet efter § 41, stk. 2, kan begære sagen indbragt for domstolene.

FVST ved Flemming Kure Marker lader forstå, at man ikke kan handle fx fjerne heste, før der er faldet dom. Men det kan man godt - man SKAL - i følge loven hjælpe dyrere, når der er behov for det. Der er stadig ca. 350 - 400 på stedet nu. Der burde være fjernet mange, det er alt for mange ift. foder og pasning, mugning, på fold, antal ansatte, økonomi på stedet, tidligere givne administrative bøder osv.

BEMÆRK som nævnt, at der i § 41 står ordet SKAL.

I artiklen citeres Kure marker også for at sige:  ”Det er vigtigt at forstå, at vi ikke kan reagere på baggrund af billeder alene. Billederne er med til at afgøre, hvor hurtigt vi rykker ud. Der kan i teorien være fiflet med billederne, dyrene kan være i behandling, og de kan være blevet aflivet. Vi er nødt til selv at tage derud, og vi kan ikke reagere på andet end det, vi ser, når vi er derude den pågældende dag”.

Dette forekommer mig også at være upræcise eller misvisende ord.

Det er ikke første gang, at Fødevarestyrelsen har ladet forstå, at udelukkende ting, de selv finder og konstaterer ved deres besøg på stedet, kan bruges i sagen. De har en tendens til at feje alle de mange vidneudsagn, beretninger fra tidligere ansatte og andre personer med adgang til Viegård samt alle privatoptagede fotos og videoer af banen. Det er både juridisk set og proceduremæssigt misforstået og forkert.

Som styrelse skal de lade al væsentligt materiale indgå, og så er det op til domstolen af vurdere pålideligheden og relevansen af dokumentation fra private, som vi jo også ser indgå i mange andre sager ved domstolene. Det er alvorligt, hvis domstolen (som her i mange år slet ikke er blevet hørt, da bøderne kun var administrative) slet ikke erfarer om dette ret omfattende materiale, som retten så selv ved en retssag kan vurdere. I øvrigt er det sådan, at Fødevarestyrelsen og politiet sjældent kommer hurtigt og uanmeldt. Det er også sjældent, at de ved første besøg sørger for at se alle staldene og foldene, så derfor finder og konstaterer de tit ikke selv så meget.

I de værste sager ser vi, at de vanrøgtede eller mishandlede dyr tit befinder sig gemt væk i fjerne stalde, hvis de ikke i al hast er blevet fjernet, da myndighederne som sagt normalt ikke kommer uden varsel. Mens de dyr, som den uempatiske og barske ejer har, der tåler at blive vist frem og som ser ok ud, er på foldene, der kan ses fra vejen eller i salgsstalden.

Jeg mener personligt, at John Byrialsen og evt. nogle af hans ansatte for længst burde være blevet fradømt retten til at holde dyr.

Kilder:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1597?
Dyrevelfærdsloven, se især § 3 og se 40 til § 43
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1746
Hestebekendtgørelsen, der gælder for alle heste, som det står i starten."