Angrib Firfod vinder med Edward Gal

01-07-2008 17:00
Dansk Varmblodshingsten Agrib Firfod har i Holland været til stævne med sin nye rytter, den internationalt kendte Edward Gal, og har vundet sin start i Prix St. Georges.

Ved en start i Prix St. Georges blev det i lørdags til 65,75% og sejr til Dansk Varmblodshingsten Agrib Firfod og dens hollandske rytter Edward Gal i deres fælles stævnedebut. Stævnet i den hollandske by Schaijk var anden kvalifikationsrunde i det hollandske sommermesterskab og Angrib står således godt til en topplacering i lilletursfinalen, men må desværre udeblive, da Edward Gal vil ledsage sin partner H. P. Minderhoud til OL Hong kong i august, hvor den hollandske finale finder sted. Den smukke og særdeles velgående hingst e. Gribaldi / Schwadroneur er opdrættet i Danmark på Stutteri Firfod og vandt i 2006 DSA-finalen for 6-årige dressurheste med Joachim Chr. Thomsen i sadlen. Nu er Angrib Firfod kåret i det tyske Oldenburger Verband og fortsætter sin sportslige karriere i Holland hos den internationale dressurrytter Edward Gal, der har haft hingsten i træning i to måneder.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen