Charlotte Kusk Berwald
Ved det store stævne i tyske Frankfurt deltager Fendi 48 e. Franklin/ Diamond (opdr. Danish Derby Horse Shows Aps) i Louisdor Preis-turneringen. Denne turnering afvikles i Grand Prix og er forbeholdt unge dressurheste mellem 8 og 10 år. Det er ikke første gang en danskavlet hest er til start i denne turnering, der tidligere er blevet vundet af Blue Hors Veneziano e. Vivaldi /Donnerhall (opdr. Blue Hors ApS).
En sikker sejr fredag
Med en score på 79,553 % til Sönke Rothenberger og Fendi var der absolut ingen tvivl om hvem der vandt klassen. Nummer to fik til sammenligning 74.914% %. Andenpladsen gik til Frederic Wandres der red Harrods 3 e. Hochadel /Rotspon.
Endnu en sejr til Fendi og Sönke
Igen søndag blev det til en sikker sejr til Fendi, idet søndagens ridt udløste 79.900 %. Her var der igen masser af luft ned til nummer to, der blev Ann-Kathrin Lindner og FBW Lord of Dance e. Lingh /Jazz Time 2, der red til 73.240%.
Dansk dommer
Placeret ved M var søndag den danske dressurdommer Hans-Christian Matthiesen. Han dømte Sönke Rothenberger og Fendi til 78.600%. Udover at være international 5* dressurdommer er Hans-Christian også uddannet dyrlæge og er tilknyttet Hørsholm Hestepraksis.