Dufour sejrer i Vallensbæk

05-05-2017 19:20

Det store landsstævne i Vallensbæk er for alvor i gang. Niveauet er højt og flere interessante ekvipager er til start i denne weekend.

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Dufour

Sportsrideklubben Vallensbæk og Vallensbæk Ridecenter har i dag skudt det store landsstævne i dressur i gang. Knap 200 starter er klar til at indtage banerne i løbet af weekenden.

Dagen startede med en MB1, hvor sejren blev taget af Michael Søgaard på DV-hesten Overgaard´s Zacksu e. Blue Hors Zack/ Londonderry (opdr. Tove og Ove Møller Nørgaard). Ekvipagen red til den flotte score af 70,203%, mens andenpladsen gik til Annsofie Nilausen og Elverhøjs Sakharov e. Blue Hors Romanov/Amiral med 69,122%. Anne Troensegaard og DV-hesten Fürstenblick e.  Fürstenball/Bernstein (opdr. Hanne Nielsen) med 68,378%.

Herefter var det tid til dagens MA1, der rummede flere interessante ekvipager, men ingen kunne slå Cathrine Dufour, der havde tage den unge hest Bohemian e. Bordeax/Samarant  med. Det blev en særdeles succesfuld tur for ekvipagen, der vandt klassen med intet mindre  end 73,465%. Nana Gajhede blev nærmeste konkurrent. Sammen med Zoom-In Firfod e. Milan/Schwandroneur indtog ekvipagen andenpladsen med 68,860%. Ind på tredjepladsen red Sandra Aagaard Hyrm med Cavanillas-W e. Florett.com/Donnerhall med 68,377%

Fredagen sluttede af med dagens højeste klasse, nemlig Intermediare II, hvor Michael Søgaard endnu engang var på banen, denne gang med hesten Gallardo V e. Gribaldi/De Niro (opdr.Iben Leere Kamp). Ekvipagen red ind på førstepladsen med 71,491%, mens andenpladsen gik til Kathrine Springborg på DV-hesten May Candeloro e. Michellino/Chrevi'S Cavallo (opdr. Riitta Westerholm) med 69,956%.

Ridehestens fotograf vil være til stede under stævnet på søndag

Se alle resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner