Kärry Simonsen er gået bort

11-07-2023 15:40

Den tidligere journalist på magasinet Ridehesten, Kärry Simonsen, er stille sovet ind i en alder af 88 år

Copyright Ridehesten.com
Kärry Simonsen. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Journalist Kärry Simonsens store indsats var blandt de bærende kræfter, der i 90'erne var med til at sætte magasinet Ridehesten i Avl og Sport godt og sikkert til søs. Som journalist dækkede hun både ridesports- og hesteavlsstof og var en af redaktionens mest vidende hestefolk.

Kärry var kendetegnet af et altid godt humør, en brændende faglig tilgang til opgaverne og ikke mindst en usvigelig kampånd. Udgiver af magasinet Ridehesten, Jørgen Bak Rasmussen, fortæller: – Kärry var mægtig og fantastisk at kende.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Udover en flerårig indsats på Ridehesten var Kärry gennem 34 år journalist på Vejle Amts Folkeblad og var gift med fotograf Allan Simonsen. Hun var desuden medstifter af "Foreningen af Lovende Quinder i Provinsen". 

Kärry Simonsen er gået bort i en alder af 88 år. Hendes hesteinteresserede familie, datteren Ann og hendes døtre Pernille og Solveig, fortæller, at Kärry vil blive begravet fra Give Kirke (Præstevænget 2, 7323 Give) på torsdag den 13. juli 2023 kl. 13.00.

Copyright Ridehesten.com
Kärry Simonsen fotograferet på Landsskuet sammen med sit barnebarn Pernille Mørk Hansen. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner