Endnu et dødsfald i military

07-08-2007 08:04

Britt Carlsen

Den 4. august blev militarysporten ramt af endnu et dødsfald. Ved et internationalt 2-stjernet militarystævne i Schenefeld ved Hamburg i Tyskland styrtede den erfarne 32-årige rytterske Tina Richter-Vietor. Styrtet var så alvorligt, at hun ikke kunne reddes. Tina Richter-Vietor var en erfaren militaryrytter, to gange har hun vundet bronze ved EM for ungryttere og to uger inden ulykken vandt hun, sammen med sine holdkammerater fra Weser-Ems, det tyske holdmesterskab i military. Hendes partner var den 9-årige vallak Paulchen Panther, og parret styrtede allerede på forhindring nr. to. Hesten blev hængende på forhindringen med forbenene, hvorefter den styrtede - rytteren blev katapulteret ud af sadlen og landede på den anden side af forhindringen. Trods hurtig nødhjælp lykkedes det ikke at redde rytteren, der formodes at have brækket halsen i styrtet.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen