Britt Carlsen
Sæt dig godt til rette i sofæn på lørdag den 25. oktober fra kl. 14.00 for at nyde dressur og springning på meget højt niveau. Det er DR, som har været i Odense for at optage kilometervis af bånd fra de spændende og medrivende klasser. Det er naturligvis World Cup küren med deltagelse af nogle af verdens aller bedste ryttere, som kommer til at fylde godt op i sendetiden. Klassen og rytternes præstationer kommenteres med vid og bid af Andreas Helgstrand og Bjarne Nielsen, og det er Charlotte Lund som er den kompetente kommentator på de sammendrag fra lørdagens medrivende Speed-klasse, som også vises på tv.