Iværksættere før de blev myndige (video)

23-10-2023 14:11

Forestil dig at have en messestand til World Cup i Herning - med dit eget opstartede firma og du er ikke engang blevet 18 år endnu. Det lyder usandsynligt, men det er ikke desto mindre tilfældet for Laura og Julie, der med deres iværksættersucces BelliNoxx har stået på messen hele weekenden

Copyright Ridehesten.com
Fv. Laura Amalie Thørring og Julie Danvad Nalholm - stiftere af Bellinoxx. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Laura Amalie Thørring og Julie Danvad Nalholm står bag BelliNoxx, som er en virksomhed, der sælger hårpynt til dressurryttere. De har været i gang i et lille års tid og var kun 16 år, da de startede. De var på Hest og Rytter messen 2023 og har i denne weekend til FEI World Cup 2023 været tilbage i Herning, hvor de på deres stand har solgt hårspænder, doughnuts og forskelligt glitter, der kan mixes og matches, så alle dressurryttere, uanset hårtype, kan få den smukkeste og mest personlige knold til stævne. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

At starte en virksomhed op som efter mindre end et år er veletableret på det danske rideudstyrsmarked, er i sig selv imponerende, men når man ikke engang er myndig imens, bliver det ekstra imponerende. Laura har selv redet ponylandsstævner på sin pony og begge piger har et stort netværk blandt de unge ryttere, hvilket gav et kickstart til virksomheden. Med tiden er købegruppen dog vokset, så der er både er tale om pony- og hesteryttere. 

Det er klart, at der følger mange udfordringer med opstart af egen virksomhed. Pigerne fortæller da også, at mange ting kunne have været gjort nemmere og hurtigere, men at alle fejlene og omvejene har været en vigtig del af rejsen. Hvad de mere har oplevet som unge iværksættere i hestebranchen, kan du høre dem fortælle om her i videoen:

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen