I dag starter Jumping Mechelen

26-12-2023 11:42

Annika Knudsen Lorentsen

World Cup-stævnet Jumping Mechelen starter i dag, mens der skal danske ryttere i aktion i World Cup-klasserne i både springning og dressur de kommende dage

Copyright Ridehesten.com
Søren Møller Rohde med Grace Ask. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag starter World Cup-stævnet Jumping Mechelen, som traditionen tro finder sted mellem jul og nytår. Stævnet starter i dag med diverse klasser, mens det først er om et par dage, at World Cup-klasserne finder sted. 

Der er danskere til start i både springning og dressur, og der er derfor rig mulighed for at følge med i spændende konkurrencer her mellem jul og nytår, hvadenten man er spring- eller dressurinteresseret. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I dressur er det Nadja Aaboe Sloth der skal ride sit anden World Cup-stævne i karrieren med Favour Gersdorf. Det skal hun torsdag og fredag. Torsdagens står på FEI Dressage World Cup Grand Prix, mens fredagen byder på kïr-konkurrencen. 

I springning er Søren Møller Rohde til start i de 5-stjernede klasser, mens Tina Lund er til start i de 2-stjernede klasser. De 5-stjernede klasser kulminerer med lørdagens World Cup-springning, hvor nogle af verdens bedste ryttere mødes i en konkurrence med forhindringer af højden 160 cm. 

Følg stævnet her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner