Hvem kan overhovedet slå Nanna Merrald?

13-11-2021 16:37

Nanna Skodborg Merrald rider på en bølge af succes, og ved Blue Hors Dressurfestival er hun i denne weekend totalt dominerende med sine veluddannede hingste. Med Blue Hors Farrell har hun netop taget sejren i den indledende finaleklasse i Bundgaard Byg Cup

Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Farrell. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Blue Hors-rytteren Nanna Skodborg Merrald synes helt uovervindelig i en tid, hvor hun har mere succes end nogensinde. I går vandt hun begge Grand Prix-klasser ved Blue Hors Dressurfestival med hingstene Blue Hors Zatchmo og Blue Hors Don Olymbrio.

I dag har hun i lige så overlegen stil vundet den indledende finaleklasse i Bundgaard Byg Cup med den 10-årige elitehingst Blue Hors Farrell e. Fürstenball/ Dacaprio. Parret vandt Intermediairen med hele 77,368%. For to år siden debuterede Nanna Farrell i lilletur, og de har også internationale starter på CV'et, så de er ved at være en erfaren ekvipagen på dette niveau.

Fakta
Bundgaard Byg Cup

Bundgaard Byg Cup er en kendt og traditionsrig landsdækkende turnering for ekvipager, der har opnået min. 60% ved start i en Prix St. Georges ved B-stævner eller 63% ved start i Prix St. Georges ved C-stævner i kvalifikationsperioden. Bundgaard Byg Cup rides over tre spændende kvalifikationsrunder i Intermediaire I og Intermediare I Kür. De 18 bedste ryttere går videre til finalen for at dyste om den prestigefyldte titel som vinder af Bundgaard Byg Cup.

Copyright Ridehesten.com
Kenneth Damgaard og UNO Day Sun. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det var den selvstændige berider, Kenneth Damgaard, der i  Bundgaard Byg Cup-finalekvalifikationen besatte andenpladsen med 72,500% sammen med den blot 8-årige hoppe UNO Day Sun e. UNO Don Diego/ Blue Hors Rosoff (opdr. Stutteri Uno ApS), men det også i denne klasse blev Betina Jæger Jensen fra Helgstrand Dressage, som besatte tredjepladsen; denne gang med den 8-årige hoppe Scarlett e. San Amour/ Comics, der opnåede 70,834%. Carina Nevermann Torup sikrede sig fjerdepladsen med den 12-årige trakehner Moromax e. Occacio/ Schampus (opdr. Steffen Madsen) og et ridt til 70,351%.

Klassens resultat.

Stævnets start- og resultatlister.

Copyright Ridehesten.com
Betina Jæger Jensen og Scarlett. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner