Blue Hors holdet forsvarede guldet

23-08-2020 20:18

Maria Lerche Mortensen

Ved Agria DRF mesterskab for klubhold indtog det stærke hold fra Blue Hors guldmedaljerne med en god sikkerhedsmargin til sølvpladsen

Copyright Ridehesten.com
Vinderholdet fra Billund Sportsrideklub. Foto: Ridehesten.com / Maria L Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag blev landsstævnet på Hovgaard Rideklub afsluttet i meget omskifteligt vejr, men på trods af dette var stemningen og støtten blandt rytterne i top. Fra morgenstunden blev der redet om titlen som vindere af dressurens venner cup -det kan du læse meget mere om her. Men fra de tidlige eftermiddagstimer blev der redet om medaljer og titlen som danmarksmestre for klubhold.

 

I år var der 17 hold til start i holdmesterskabet, det er dog kun de seks bedste der går videre til A-finalen og dermed får muligheden for at kæmpe om medaljerne. På startlisten sprang to ting i øjnene; at Ertebjerggaard Sports Rideklub har præsteret at kvalificere tre hold til finalen og at Billund Sportsrideklub stiller med et yderst stærkt hold bestående af Blue Hors ryttere, som allerede fra førstedagen ikke var til at komme i nærheden af.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ganske rigtigt blev det Billund der tog guldmedaljerne med hjem med sammenlagt 432,517 % og mere end 7 % til sølvmedaljeholdet. Guldholdet bestod af Tania M. Joensen med den imponerende og velgående Elliott Julianelyst i LA5, pararytter Tobias Thorning Jørgensen med Jolene Hill sikrede en topplacering i MB1 til holdet begge dage, Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Znickers dominerede MB2-klassen samt nyslåede danmarksmester for juniorer Anders Uve Sjøbeck Hoeck og Blue Hors Zwobber i Prix St Georges.

Copyright Ridehesten.com
Sølvholdet fra Ertebjerggaard Sports Rideklub. Foto: Ridehesten.com / Maria L Mortensen

Med 425,280 % indtog det ene hold fra Ertebjerggaard Sports Rideklub sølvmedaljen, dette hold bestod af Sandra Kudahl Kærgaard med Baunehøjens Chopin i LA5, Trine Bluhme Nielsen og Springborgs Device i MB1, Michaela Navrsted og Atterupgaards Deline i MB2 og Nadja Aaboe Sloth og Favour Gersdorf i PSG.

Copyright Ridehesten.com
Bronzeholdet fra Frederiksværks Rideklub. Foto: Ridehesten.com / Maria L Mortensen

Herefter fulgte et hold fra Frederiksværk Rideklub med stemningen i top, som med en score på 418,572 % sikrede sig bronzemedaljen. Dette hold bestod af Rie Elisabeth Obling og Kirsebærgårdens Fabienne i som dominerede i LA5-klassen, Michala Damm - Frydenberg og Roar D i MB1, Marie Amalie Müller og Calantina i MB2 og Sophie Wilson og Springborgs Dunkelball i Prix St Georges.

Placeret som nummer fire blev holdet fra Glamsbjerg Rideklub imens Ertebjerggaard Sports Rideklub indtog femte og sjettepladsen. Stævnets resultater kan ses her.

Ridehesten.com’s fotograf var i dag til stede og tog billeder af ekvipagerne i Dressurens venner cup og A-finalen

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner