Hun har det efter omstændighederne godt

14-11-2018 09:12

Redaktionen

Springrytter Anita Louise Petersen, der i weekenden styrtede ved et springstævne og brækkede nakken, påtager sig skylden for ulykken og håber samtidig, at hendes historie kan bidrage til, at andre ryttere tænker sig bedre om

Copyright Ridehesten.com

17-årige Anita Louise Petersen fortæller, at hun ikke plejer at tage chancer til stævner, men i lørdags tog hun chancen med sin 9-årige hoppe Extra P og skar linjen kortere for at vinde tid, men det resulterede i meget uhensigtsmæssig vinkel og afstand på den næste forhindring. Det endte meget uheldigt i et styrt, hvor hesten slap med den dårlige oplevelse, mens rytteren brækkede nakken to steder, hvilket betyder, at hun er indlagt og skal bære halskrave i mindst tre måneder frem.

– Jeg er klar over, at styrtet var selvforskyldt, og jeg vil gerne opfordre andre springryttere til at tænke sig godt om, når de går bane og tænke sig en ekstra om, inden de tager en chance. Det kan bedre betale sig at ride stabilt og sikkert, konkluderer hun fra sygesengen.

På trods af meget smertestillende medicin har Anita Louise mange smerter pga. frakturaerne i nakken, og hun kan kun sidde op ti minutter ad gangen. Allerhest ville hun gerne ud i stalden til sine heste, men det må vente lang tid endnu. I mellemtiden fortsætter hun med at blogge og råde andre unge ryttere til at bruge det bedste sikkerhedsudstyr og tænke sig godt om, inden de tager chancer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner