De seneste dage har flere ryttere på Amager udtalt sig til TV2 Lorry om, at motionscyklister ofte gør rideturen utryg. Men det er ikke kun på i københavnsområdet, der opstår gnidninger mellem ryttere og motionscyklister på landevejene. Ifølge Dansk Ride Forbunds formand Ulf Helgstrand er det et velkendt problem i hele landet.
– Man hører tit om, at cyklister kommer så tæt på en hest, at de nærmest strejfer den. Det, de andre skal lære af os [ryttere, red.], det er, at vi sidder på levende væsener, som kan blive forskrækket, når de kommer så tæt på, siger Ulf Helgstrand.
Trafikvante heste bliver også bange
Hans råd til cyklisterne er, at de sørger for at gøre opmærksom på sig selv i god tid.
– En god idé er at advisere, når man kommer bagfra, ved at ringe lidt og sige "hey, her kommer jeg", så ved alle, at der kommer én, og rytteren kan evt. nå at holde lidt ind til siden eller tage farten af. Vi har jo ikke noget bakspejl i ridehjelmen, siger rideforbundets formand og tilføjer:
– Og så skal man naturligvis huske at holde afstand, når man passerer.
Det er selvfølgelig ikke tilrådeligt at ride ud i trafikken på en meget nervøs og utilregnelig hest, og her har rytteren naturligvis også et ansvar. Men selv en rolig og trafikvant hest kan blive forskrækket, hvis en eller flere bagfrakommende cykler pludselig svirper lydløst forbi.
– Selv den mest stabile hest kan også blive forskrækket. Det er ikke maskiner, vi 100 procent kan kontrollere, og hvis det var kravet, så kunne man jo aldrig ride ud, siger Ulf Helgstrand.
Hensyn går begge veje
Formanden for Dansk Ride Forbund understreger, at det naturligvis er begge parter, der skal huske at vise hensyn til hinanden.
– Problemet er, når alle bliver lidt for egocentrerede omkring det færdselsmiddel, man enten kører, cykler eller rider på, og tror det er det vigtigste, siger Ulf Helgstrand og opsummerer:
– Det handler jo bare om, at begge parter er opmærksomme på hinanden og tager det ansvar, man har, når man færdes i trafikken. Vis hensyn til hinanden, så kan vi alle sammen være der.
En trafikulykke med en hestetrailer endte yderst tragisk, da en bilist ved en overhaling påkørte en forankørende bil med hestetrailer, som derefter væltede, og den ene af hestene måtte aflives
Tirsdag eftermiddag blev en løs hest påkørt og dræbt i et lyskryds syd for Roskilde. Rytteren var faldet af, hvorefter hesten fortsatte ud på vejen. Rytter og føreren af bilen er uskadte
I formiddag faldt en hest af en trailer under kørsel på landevejen på Lolland, hvor hesten havde sparket rampen af og derefter rev sig løs. Hesten måtte aflives efter fald fra traileren
Du har med sikkerhed hørt om grøn te, og dets mange sundhedsmæssige fordele for mennesker, men kan heste også bruge grøn te?
Det var en svær bane, som deltagerne i CSIP FEI Ponies Jumping Trophy skulle igennem for at vinde turneringen, som fik præmiere i Boxen. Men en snæver vending og en imponerende sikkerhed var vejen til vinderpodiet for en godt gående Nikolina med en stolt Maria Nørregaard Langhoff på ryggen
Nu er det snart mulig at beskytte heste og andre husdyr mod tyveri ved hjælp af DNA-mærkning
I Sorø bor en familie som på lidt over to år er gået fra ikke at have noget med heste at gøre til at eje tre dressurponyer, tilbringe minimum tre timer i stalden hver dag, og blive en af de yngste danmarksmester i ponydressur nogensinde
Marias partner var psykisk og fysisk voldelig mod hende og tvang hende til at sælge sin elskede PRE-hest Malí, da han ville have Maria for sig selv. Men hun gav ikke op og kæmpede en lang og sej kamp for at få sit liv og sin bedste ven tilbage
Helgstrand Dressage gør nu et storstilet forsøg på at erobre det internationale marked for springheste med et nyt opkøb og samarbejde med den tyske firdobbelte OL-vinder i springning Ludger Beerbaum
Landstræner Natalie zu Sayn-Wittgenstein og holdleder Anne-Mette Binder har nu udtaget de ryttere, der skal udgøre bruttogrupperne for senior- og U25-ryttere i 2021
I Jylland, på Sjælland og Fyn har Dansk Varmblods dommere besigtiget hingste på 37 forskellige lokationer, hvilket har resulteret i, at 62 hingste er udtaget til kåringen på Vilhelmsborg
Den internationale springrytter Tina Lund fylder 40 år i dag. Hun er flere gange danmarksmester og har opnået topplaceringer ved internationale stævner
Hos Eva Götzsche og Mogens Pedesen, der driver stutteriet Straight Horse i Allerød, har det været et spændende og frugtbart reproduktionsår, selv om de kun venter fire føl i år. De har nemlig sat lidt i banken – eller rettere lagt nogle befrugtede æg i fryseren
Zhaplin Langholt, der med Andreas Helgstrand i sadlen vandt UVM-bronze som 6-års, er efter en langvarig skade tilbage i fuld træning med sin ejer Charlotte Jorst, USA
En trafikulykke med en hestetrailer endte yderst tragisk, da en bilist ved en overhaling påkørte en forankørende bil med hestetrailer, som derefter væltede, og den ene af hestene måtte aflives
Miriam og Helena som ejer Skovgaardens Lamborghini er blevet nødt til at sige stop for henvendelser, da de allerede har over 20, som står og tripper for at få lov at komme og prøve deres hest.
Skovgaardens Lamborghini er Ugens mest sete salgshest på ridehesten.com