Sikker færdsel alene

06-11-2014 12:28

Britt Carlsen

Du kender det sikkert; en herlig ridetur ud i naturen, men hvad nu hvis der sker noget? Moderne teknologi kan også hjælpe i dette tilfælde

Danmark har fået en ny officiel 112 app, som sikrer, at hjælpen kommer hurtigere frem. Oplever du en ulykke eller er du selv involveret i en, er det ikke altid, du kan sige, præcist hvor du er. Men har du downloadet den nye 112 app, sender du et GPS-koordinat, når du aktiverer 112 app’en. På den måde kan Alarmcentralen se, præcist hvor du er, og sende hjælpen af sted med det samme. Det kan i sidste ende redde menneskeliv. Danmarks officielle 112 app til smartphones kan nu downloades gratis fra Google Play, Apple Appstore og Windows Marketplace.

Fortæl dine venner, kolleger og familie om 112 app’en. Så kan vi alle få hjælp hurtigere- Parterne bag 112 app’en er Rigspolitiet, Københavns Brandvæsen og Geodatastyrelsen. Projektet er finansieret af TrygFonden. Se mere på www.112app.dk

En sikkerhed på hjelmen
Der er også udviklet en sensor, "ICEdot Crash Sensor" som er en lille plastcensor, der kan monteres på ridehjelmen, og falder man af ringer den automatisk til en ven, eller sender en sms med angivelse af, hvor man ligger. Sensoren er forsynet med en lille forsinkelse, så man har tid til at afbestille alarm meldingen, såfremt man ikke er i problemer. Sensoren virker via bluetooth over en smartphone, hvor en app, sørger for alt det smarte. Herhjemme forhandles den af Niels Goldschmidt, se mere her

I magasinet Ridehestens septembernummer kan man læse om Simone Jensens "Skovtur på liv og død", hvor Simone foræller om, at en flok drenge skræmte hendes hest med vijle og hun styrte ned af en skrænt og lå bevidstløs i flere timer inden hun blev fundet.

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner