Pony nødstedt i udgravning

16-11-2022 09:20

Annika Knudsen Lorentsen

I søndags blev der slået alarm til Gribskov Beredskabs dyreredningsgruppe, da en pony var nødstedt og havde brug for hjælp

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Localeyes.dk beretter, at en pony søndag havde været særdeles uheldig, da den var faldet ned i en udgravet rende og lå på ryggen. Hændelsen skete nær Græsted på Sjælland.

Udgravningen var ved et markskel, og var nøjagtig så bred, at ponyen kunne ligge der med alle ben i vejret. Ponyen forsøgte uden held og komme fri, mens ponyens ejer lå ved hovedet og forsøgte at berolige den. En dyrlæge blev tilkaldt og kom efter kort tid, så ponyen kunne bedøves og redningsfolkene kunne arbejde sikkert omkring den. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

På grund af ponyens mindre størrelse var det ikke nødvendigt at trække seler under den, men derimod kunne redningsfolkene lægge en sele omkring hvert ben (efter aftale med dyrlægen) og herefter kunne ponyen løftes op ad renden med en gravemaskine. 

Da ponyen igen var på sikker grund fik den en sprøjte til at vågne på, og efter få minutter var den vågen til med lidt hjælp selv at komme på benene. Herefter blev den trukket hjem til sin boks.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner